Foto: Harry Nielsen

Uheld på skiferie

3F hjalp med brækket ben. Lidt grødis i et sving på løjpen. Så lå den ellers erfarne skiløber Knud Nielsen, 67, med et skinneben, der var brækket tre steder.

Det skete under en skiferie med sine sønner i Val Thorens i Frankrig.

Knud Nielsen blev indlagt og opereret på sygehuset i den nærmeste by. Men fordi han er medlem af 3F, var han dækket af en hjemrejseforsikring. Sønnerne sørgede for at kontakte Alka, der står for det praktiske med forsikringen, og turen hjem blev arrangeret. Efter syv dage blev Knud Nielsen kørt med taxa-bus til Geneve, fløjet hjem til København, hentet i taxa i lufthavnen og kørt hjem til Nærum.

- Det hele fungerede fint, og jeg fik en god behandling hele vejen igennem, siger Knud Nielsen.

3F'erens ben er i dag fuld af skruer, men han har ingen problemer og kan gå lange ture.

Vidste du at....

- 3F'ere er dækket af Alkas fritidsulykkesforsikring med hjemtransport - med mindre du melder den fra.

Hjemrejseforsikring

Din fritidsulykkesforsikring dækker ekstra udgifter til hjemrejse i EU og EØS-lande, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din ferie og ikke kan rejse hjem som planlagt.

Forsikringen er ikke det samme som en rejseforsikring.


Lagt på: 08. Februar 2012 00:06

Sidst ændret: 08. Februar 2012 15:38

Fakta

295.000
3F'ere er omfattet af den kollektive fritidsulykkesforsikring.

42,50
kroner koster forsikringen om måneden.

32
personer blev transporteret hjem med forsikringen i 2008-2010.