Danmarks første efterlønner

Murersvend fra Silkeborg blev Danmarks første officielle efterlønner. Det kunne man læse i Fagbladet i 1979. Her fortæller Ejner på forsiden, hvordan han trak sig ”oven på et slidsomt liv”.

Af Hans Christian Graversen, Fagbladet 3F, graversen@3f.dk

1. januar 1979 gik Ejnar Bang på efterløn. Han var 61 år og optrådte i SiD's Fagblad som Danmarks første officielle efterlønner.

Men det blev Ejnars kone, Lonny, der kom til at nyde mest godt af Ejnars nye status.

For Ejnar kunne ikke vænne sig til at sove længe om morgenen. I stedet trissede han rundt en times tid i hjemmet. Her lavede han morgenkaffe, som han serverede for sin kone.

40 år i murerfaget

Ejnar Bang forklarede i Fagbladet, at han havde været i murerfaget siden 1939. Det blev til knap 40 år som murersvend.

Men så blev han kastet ud i ledighed. Det fik ham til at gå på efterløn da ordningen blev indført, selv om han egentlig helst ville arbejde. Til gengæld blev der fritid til ham og konen, der boede i Silkeborg:

- Vi tænker på at købe en kolonihave. Det ville være rart at have et lille stykke jord at gå og pusle med, sagde Ejnar Bang til Fagbladets journalist, der var på besøg i hjemmet.

45 procent på efterløn

Den første tid med efterløn gav en rivende udvikling. I Fagbladet står blandt andet, hvordan SiD Silkeborgs afdelingsbestyrer Marinus Nielsen tog mod 92 medlemmer, der ville på efterløn.

Det svarede til 45 procent af afdelingens medlemmer over 60 år.

Efterlønnen blev indført i 1979 efter flere års debat. Det var en tid med høj ledighed. Især blandt unge. Derfor havde ordningen to formål. At tilbyde værdig tilbagetrækning til nedslidte. Og. At få ældre ud af arbejdsmarkedet, så der blev plads til unge.

Lagt på: 06. Januar 2011 14:37

Sidst ændret: 06. Januar 2011 18:12