Arbejdsgivere beholder fuldt skattefradrag

Regeringen skåner virksomhederne - de får stadig fuld skatteværdi af kontingent til arbejdsgiverforeninger, mens lønmodtageres fradrag begrænses.

Af Niels Stoktoft Overgaard, niels@stoktoft.dk

Dansk Folkeparti og regeringen rykker nu ved balancen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Virksomhederne slipper for at få begrænset deres fradragsret for kontingenter til arbejdsgiverforeninger. Derimod kan lønmodtagere fra nytår højest fratrække 3.000 kroner af deres kontingent til fagforeninger.

Regeringen og Dansk Folkeparti bebudede før sommerferien, at der også ville komme et forslag om at begrænse arbejdsgivernes fradragsret. Men den plan er stilfærdigt aflivet. Det begrundes blandt andet med, at virksomhederne kunne fifle ved at omlægge faglige kontingenter til konsulentydelser.

Begrænsningen af fradragsretten er en del af den såkaldte genopretningsplan. Regeringen mener, at arbejdsgiverne stadig kommer til at betale. Blandt andet ved, at de selv skal finansiere ansattes løn under sygdom i de første 30 fraværsdage mod hidtil 21 dage. Det vedtog et flertal i Folketinget i sidste uge.

Kritik fra politikere

Både Torben Hansen og Nick Hækkerup fra Socialdemokraterne, henholdsvis arbejdsmarkedsordfører og skatteordfører, er overraskede.

- Jeg regnede med, at forslaget om begrænsning var på vej, sådan som regeringen har bebudet, siger Nick Hækkerup.

Han synes umiddelbart, at det er problematisk, at arbejdsgivere og lønmodtagere behandles forskelligt.

- Det rykker ved symmetrien på arbejdsmarkedet. Det giver ekstra fordele til arbejdsgiverne. Det lyder ikke rimeligt, siger Nick Hækkerup.

Forsinket betaling

Socialdemokraterne stemte sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten imod at forlænge arbejdsgivernes finansiering af løn under sygdom. De frygter, at virksomhederne i endnu mindre grad vil ansætte svagelige personer, der måske har flere sygedage end andre.

Regeringens ændrede planer indeholder den skævhed, at lønmodtagere får begrænset deres fradragsret allerede fra 1. januar 2011, mens den forlængede betaling af løn under sygdom først indføres fra 1. januar 2012. Virksomhederne sparer altså penge i et helt år.

- Det må få betydning for statskassens indtægter. Hvordan vil regeringen finansiere det? spørger Nick Hækkerup.

Lagt på: 21. December 2010 08:07

Sidst ændret: 21. December 2010 10:56