Århus kræver, at byggefirmaerne indgår nye uddannelsesaftaler, hvis de vil være med på de store byggeprojekter i kommunen.

Mange lærlinge får praktikplads når Århus bygger

Ved større kommunale entrepriser i Århus skal hver tiende person om udgangspunkt være en lærling,

Af Torben Kragh, Fagbladet 3F, torben.kragh@3f.dk

Det vil give ekstra mange nye praktikpladser til byggelærlinge, når Århus kommune sætter gravko og spade i jorden ved de kommende års mange store byggeprojekter i kommunen.

Kommunale byggeopgaver af en vis størrelse kræver, at entreprenørerne ansætter lærlinge. Det er ikke nok, at firmaet i forvejen har lærlinge. Udgangspunktet er, at der skal være tale om en "nettotilvækst af praktikpladser". Det betyder, at den vindende udbudsgiver dokumenterer, at der er indgået uddannelsesaftaler efter opgaven er vundet.

Reglerne er udformet i en såkaldt guideline om anvendelse af uddannelsesklausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver.

Hver tiende bør være lærling

Reglerne om ekstra praktikpladser træder i kraft, når entreprisesummen er på 10 millioner kroner. Eller når den samlede lønsum er på fire millioner kroner, samt når kontrakten løber over mindst et halvt år. En entreprise på 100 millioner kræver med andre ord ti nye praktikpladser. Kommunen mener, at det er rimeligt, at hver tiende person på et projekt er lærling.

Ole Vagn Christiansen, byggegruppeformand i 3F Århus Rymarken, er begejstret. Han har været med i en task force, der har fremsat kravet om, at firmaerne skal ansætte lærlinge, hvis de vil bygge for kommunen.

Store entreprenører har for få lærlinge

Ole Vagn Christiansen ser ingen problemer i, at der kræves lærlinge ud over hvad firmaerne har i forvejen:

- Der skal jo være tale om opgaver af en vis størrelse og økonomi, og det er derfor især de store entreprenører, der rammes. Og netop de store entreprenører har i dag alt for få lærlinge i forhold til deres størrelse, så jeg mener reglerne er helt rigtige. Det handler om at skaffe flere praktikpladser, og så må der bruges metoder, der batter noget.

Derimod er uddannelseschefen i Dansk Byggeri Louise Pihl ikke begejstret for Århus' model.

- Den risikerer at være direkte kontraproduktiv og betyde, at virksomheder afventer med at indgå uddannelsesaftaler indtil de har indgået entreprisekontrakter med for kommunen, siger hun.

Lagt på: 04. November 2010 10:25

Sidst ændret: 09. December 2010 19:26

Læs op
Print
Send

Fakta

Århus-modellen Århus kommune vedtog 1. december 2009 at indføre sociale klausuler ved arbejde for kommunen. Siden har der været arbejdet med at udforme retningslinjerne, så de er juridisk holdbare i forhold til både EU's udbudsdirektiv og tilbudsloven.

Det har nu ført til en såkaldt guideline om anvendelse af uddannelsesklausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver.

Som udgangspunkt stilles der krav om én erhvervsuddannelsespraktikplads, når entreprisesummen er på 10 millioner kroner ekskl. moms og/eller den samlede lønudgift er på 4 millioner kroner, når kontrakten løber over mindst et halvt år. Ved større projekter med varierende antal beskæftigede, kan det være mest rimeligt at stille krav om en bestemt procentdel af personerne, der skal være lærlinge. 10 procent anses for at være rimeligt.

Uddannelsesklausulen skal beskrives i forbindelse med udbud af byggeopgaver og indarbejdes i kontrakten.

Ved mindre opgaver kan kommunen i stedet stille krav om at virksomheden tager ledige i virksomhedspraktik.

3F-links