En opposition på valium

Ugens analyse: Oppositionen er gået fuldstændig i stå, både når det gælder om at fortælle om deres eget projekt og i forhold til at angribe regeringens politik.

Af Rasmus Jønsson, politisk kommentator

For et lille halvt år siden struttede de af selvtillid. Nu ligner S-SF-alliancen nogen, der har fået et ordentligt skud valium. Der kommer ingen nye politiske tiltag, ingen kritik af regeringens politik, og ingen har mod og lyst til at tage de politiske slagsmål.

Hvor er kritikken?

Regeringen præsenterede i sidste uge et finanslovsforslag, som er noget af det mest markante og rendyrkede borgerlige politik, der er set i nyere tid. Forslaget er bygget op om regeringens såkaldte genopretningspakke, som oppositionen før sommerferien sablede ned. Men oppositionens tidligere hårde kritik er nu helt forstummet, og regeringen - med finansministeren i spidsen – har haft fri leg til at fortælle danskerne, at de fører en ansvarlig økonomisk politik, der er ved at få landet sikkert igennem den økonomiske krise.

S-SF har ikke formået at få gentaget deres budskab om, at vi skal arbejde og ikke spare os ud af krisen eller fået genfortalt historien om, at regeringen nu lader de fattige betale for den fest, som den rige del af befolkningen har holdt. S-SF's passivitet på det økonomiske område har også medført, at de har misligholdt deres egen politiske plan ”Fair løsning”, som regeringen efterhånden har fået pillet godt og grundigt fra hinanden.

Hvor er mærkesagerne?

S-SF alliancen har også svigtet i den vigtige disciplin, der går ud på at sætte egne politiske dagsordner. Der går stadigvæk rigtig mange danskere rundt og er arbejdsløse, eller som må klare sig med et halvtidsjob. Særligt i udkantdanmark er arbejdsløsheden et enormt problem, men det afspejler sig absolut ikke i oppositionens politiske dagsorden.

Imens regeringen jævnligt kommer med nogle positive ”det går meget bedre end forventet”-budskaber og fremlægger vækstpakker, der skal hjælpe på arbejdsløsheden i Udkantdanmark, er der nærmest radiotavshed fra S-SF, når det gælder arbejdsløsheden. Der må sidde mange arbejdsløse og undre sig over, hvor oppositionen, der burde varetage deres interesser, gemmer sig.

Hvor er musklerne?

I disse uger popper der konstant nye historier op om nedskæringer i landets kommuner. Regeringen har lagt en benhård linje, hvor de gør alt for at fortælle, at det er hos kommunerne, ansvaret for besparelserne ligger. Det gør de med en argumentation om, at hvis der skal spares, er det, fordi kommunerne ikke er dygtige nok og ikke tør lave de nødvendige omprioriteringer.

Det skal være usagt, om det også er regeringens spin-maskine, der har hjulpet journalisterne til at finde en masse historier om fråds, overforbrug og mærkelige prioriteringer i kommunerne. Men de negative historier falder på et meget heldigt tidspunkt for regeringen, som ikke engang selv behøver at åbne munden for at fortælle om kommunernes inkompetence. S-SF alliancen som ellers har motiver og kræfter til også at få placeret noget af ansvaret for besparelserne på regeringens skulder, har indtil videre intet væsen gjort af sig i den ellers meget afgørende kamp.

Hvad er forklaringen?

Thornings langvarige skattesag er med sikkerhed en af forklaringer på, at S-SF alliancen har mistet magien. Men der må også ligge nogle andre årsager, som der meget hurtigt må gøres noget ved. For selvom S-SF i næste uge har tænkt sig at gå i offensiven på finanspolitikken, skal der meget mere til.

Som udfordrer til regeringsmagten er det en nødvendighed dagligt at tæske løs på regeringen, vise der er et politisk alternativ og få fortalt højt og tydeligt, at det er tid til forandring.

Lagt på: 03. September 2010 09:51

Sidst ændret: 06. September 2010 09:43