Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F, udtaler:
- Jeg er kisteglad for, at medlemmerne har kvitteret så markant for resultatet. Det er et overvældende godt resultat for 3F – bedre end jeg havde turdet håbe på.
- Jeg tror forklaringen er, at det er lykkes at få leveret et gennembrud i kampen mod løndumping. Vi har under krisen prioriteret det højere at sikre os mod unfair konkurrence udefra end at få nogle få ekstra øre. Det har medlemmerne entydigt bakket op om. Den kamp vil blive helt central i de kommende år.
- Det er naturligvis ærgerligt, at stemmeprocenten ikke blev højere, men jeg tror også, at det kan tolkes som en generel tilfredshed. Erfaringen viser i hvert fald, at når folk er utilfredse med resultatet, skal de nok sørge for at få stemt.
Lagt på: 21. April 2010 08:40
Sidst ændret: 21. April 2010 08:41