Mette Lotzfeldt er en af de borgere i Kolding Kommune, som har mistet sine sygedagpenge. Hun lever nu i uvished om sin jobsituation, mens hendes gæld vokser. Foto: Palle Peter Skov

Brutal kurs overfor langtidssyge i Kolding

Kolding Kommune er i partnerskab med Falck om at skære antallet af modtagere af sygedagpenge ned. Nye tal viser, at dobbelt så mange nu ender på kontanthjælp eller uden indtægt.

I Kolding Kommune ender over dobbelt så mange som tidligere med at ryge fra sygedagpenge til kontanthjælp eller slet ingen indtægt.

Stigningen er sket, efter at Kolding Kommune og Falck Jobservice 1. september 2009 indgik et treårigt partnerskab, der skal skære antallet af modtagere af sygedagpenge ned. Og der bliver nu afsluttet knap 50 procent flere sager.

Formand for 3F i Kolding John Bondebjerg oplyser, at afdelingen oplever en voldsom stigning i antallet af sygedagpengestop, hvor folk kommer i knibe.

- Det er helt urimeligt at blande tingene sammen. Så et privat firmas indtjening afhænger af, hvor mange de får smidt ud af sygedagpenge-systemet. Der er lagt en alt for barsk kurs, siger han.



Presset økonomi

Falck har investeret 19 millioner kroner i projektet og får kun honorar af kommunen, hvis udgifterne til sygedagpenge falder. 

Daværende socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen skød projektet i gang: Det skulle hjælpe syge videre og spare millioner - uden økonomisk risiko for kommunen.

- Det er ærgerligt, at kommunens økonomi er så presset, at vi ikke har råd til at ansætte flere socialrådgivere. Eneste alternativ var partnerskabet med Falck. Noget skulle der gøres. Langtidssyge fik for dårlig behandling, siger hun.



Afviser stramning

Beskæftigelseschef i Kolding Kommune Lasse Kamp afviser, at kursen er skærpet via Falck.

- Partnerskabet har tilført ressourcer, så vi kan servicere borgerne bedre, med hjælp hurtigst muligt.  Det er ikke rart for dem, der ender på kontanthjælp eller uden ydelse, men sådan er systemet og loven, som vi er blevet bedre til at overholde. Det er måske det, som fagbevægelsen opfatter som en stramning, siger han.

Men ifølge Ankestyrelsen er antallet af omgjorte sygedagpengesager i kommunen steget 13 procent - fra 24 i 2008 til 27 i 2009.



John Bondebjerg pointerer, at tallene taler for sig selv.

- Dobbelt så mange kommer i knibe nu. Partnerskabet er mere et besparelsesprojekt, end en forbedring af indsatsen, der skal hjælpe syge videre, siger han.




Lagt på: 14. Marts 2010 00:06

Sidst ændret: 15. Marts 2010 10:55

Læs op
Print
Send

Fakta

Kommunen svigter mig En af dem, der har mærket den hårde kurs er den 46-årige 3F'er Mette Lotzfeldt, Kolding. Hun blev sygemeldt 8. april 2008 med en depression og en dårlig skulder. Hendes sygedagpenge blev stoppet 29. september 2009. Skiftende socialrådgivere, vikarer og aflyste møder har forhalet hendes sag.

- Kommunen har smølet. Jeg har ønsket et fleksjob fra dag 1. Men nu, to år efter, er jeg ikke en gang blevet afklaret, selvom kommunen har pligt til det, siger Mette Lotzfeldt, der igen har bedt kommunen om en ny arbejdsprøvning.

- Medicin gør, at jeg kan klare et fleksjob. Men jeg har intet hørt. Uvisheden er slem, siger hun.

Oveni kommer en dårlig økonomi. Hun lever af kontanthjælp mod tilbagebetaling og skylder allerede kommunen 60.000 kroner. Gælden stiger 10.000 kroner om måneden.

- Jeg har hus, hvor kommunen mener, jeg kan belåne friværdien. Nu skal jeg bevise, at kreditforeningen ikke vil låne mig penge. Så slipper jeg måske for at betale tilbage, siger hun.

" />

Mette Lotzfeldt er en af de borgere i Kolding Kommune, som har mistet sine sygedagpenge. Hun lever nu i uvished om sin jobsituation, mens hendes gæld vokser. Foto: Palle Peter Skov

Brutal kurs overfor langtidssyge i Kolding

Kolding Kommune er i partnerskab med Falck om at skære antallet af modtagere af sygedagpenge ned. Nye tal viser, at dobbelt så mange nu ender på kontanthjælp eller uden indtægt.

I Kolding Kommune ender over dobbelt så mange som tidligere med at ryge fra sygedagpenge til kontanthjælp eller slet ingen indtægt.

Stigningen er sket, efter at Kolding Kommune og Falck Jobservice 1. september 2009 indgik et treårigt partnerskab, der skal skære antallet af modtagere af sygedagpenge ned. Og der bliver nu afsluttet knap 50 procent flere sager.

Formand for 3F i Kolding John Bondebjerg oplyser, at afdelingen oplever en voldsom stigning i antallet af sygedagpengestop, hvor folk kommer i knibe.

- Det er helt urimeligt at blande tingene sammen. Så et privat firmas indtjening afhænger af, hvor mange de får smidt ud af sygedagpenge-systemet. Der er lagt en alt for barsk kurs, siger han.



Presset økonomi

Falck har investeret 19 millioner kroner i projektet og får kun honorar af kommunen, hvis udgifterne til sygedagpenge falder. 

Daværende socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen skød projektet i gang: Det skulle hjælpe syge videre og spare millioner - uden økonomisk risiko for kommunen.

- Det er ærgerligt, at kommunens økonomi er så presset, at vi ikke har råd til at ansætte flere socialrådgivere. Eneste alternativ var partnerskabet med Falck. Noget skulle der gøres. Langtidssyge fik for dårlig behandling, siger hun.



Afviser stramning

Beskæftigelseschef i Kolding Kommune Lasse Kamp afviser, at kursen er skærpet via Falck.

- Partnerskabet har tilført ressourcer, så vi kan servicere borgerne bedre, med hjælp hurtigst muligt.  Det er ikke rart for dem, der ender på kontanthjælp eller uden ydelse, men sådan er systemet og loven, som vi er blevet bedre til at overholde. Det er måske det, som fagbevægelsen opfatter som en stramning, siger han.

Men ifølge Ankestyrelsen er antallet af omgjorte sygedagpengesager i kommunen steget 13 procent - fra 24 i 2008 til 27 i 2009.



John Bondebjerg pointerer, at tallene taler for sig selv.

- Dobbelt så mange kommer i knibe nu. Partnerskabet er mere et besparelsesprojekt, end en forbedring af indsatsen, der skal hjælpe syge videre, siger han.




Lagt på: 14. Marts 2010 00:06

Sidst ændret: 15. Marts 2010 10:55

Fakta

Kommunen svigter mig En af dem, der har mærket den hårde kurs er den 46-årige 3F'er Mette Lotzfeldt, Kolding. Hun blev sygemeldt 8. april 2008 med en depression og en dårlig skulder. Hendes sygedagpenge blev stoppet 29. september 2009. Skiftende socialrådgivere, vikarer og aflyste møder har forhalet hendes sag.

- Kommunen har smølet. Jeg har ønsket et fleksjob fra dag 1. Men nu, to år efter, er jeg ikke en gang blevet afklaret, selvom kommunen har pligt til det, siger Mette Lotzfeldt, der igen har bedt kommunen om en ny arbejdsprøvning.

- Medicin gør, at jeg kan klare et fleksjob. Men jeg har intet hørt. Uvisheden er slem, siger hun.

Oveni kommer en dårlig økonomi. Hun lever af kontanthjælp mod tilbagebetaling og skylder allerede kommunen 60.000 kroner. Gælden stiger 10.000 kroner om måneden.

- Jeg har hus, hvor kommunen mener, jeg kan belåne friværdien. Nu skal jeg bevise, at kreditforeningen ikke vil låne mig penge. Så slipper jeg måske for at betale tilbage, siger hun.