Fattigdom er selvforskyldt og ulighed er godt. Det er nogle af de holdninger, som vil komme til at præge socialpolitikken de kommende år, vurderer politisk kommentator Rasmus Jønsson.
Af Rasmus Jønsson, politisk kommentator
Er du direktør i Cheminova, bliver du ikke dagen efter miljøaktivist - og du er heller ikke dybt involveret i bestyrelsesarbejde i FCK, for i weekenden at tage ud på Brøndby stadion og heppe på de blå og gule. Det er simpelthen umuligt hen over et par dage at skifte sine grundlæggende holdninger og værdier ud, og det har Benedikte Kiær heller ikke gjort.
Centerrådet er den ultraliberale tænketank Cepos' højeste myndighed, og det er et sted, hvor Danmarks mest liberale personer sidder og knuser tanker og udvikler idéer til, hvordan Danmark kan trækkes i en mere liberal retning.
Blandt den lille hårde kerne af ultraliberale personer har man indtil for et par dage siden også kunnet støde på vores nye socialminister Benedikte Kiær.
Selvom Benedikte Kiær nu har trukket sig fra toppen af Cepos, er det svært at forestille sig, at hun også har sagt farvel til det samfundssyn, det kræver at sidde med i indercirkelen af Cepos. Hvis man engagerer sig i en ultraliberal tænketank, er det fordi, man mener det helt ind til den regnemaskine, vi andre kalder hjernen.
Derfor må vi også gå ud fra, at vores nye socialminister i fremtiden vil arbejde for at gennemføre politik på baggrund af nogle af de idéer og værdier, som Cepos står for. Det er for eksempel holdninger som, at fattigdom er selvforskyldt, at større social ulighed er godt, fordi det skaber dynamik i samfundet, og at der skal skæres på de sociale ydelser.
Selvom det nok aldrig har været muntert at være fattig og ressourcesvag, er der med indsættelsen af Benedikte Kiær udsigt til endnu mørkere tider for disse mennesker. For i en tid, hvor kommunerne skal spare hysterisk meget, blandt andet på socialområdet, har disse mennesker ekstra brug for en minister, der vil kæmpe deres kamp. Det får de på ingen måde med Benedikte Kiær, hvis interesser går i en helt anden retning.
For et topmedlem af Cepos må det være det absolutte drømmejob at blive socialminister, da socialpolitikken er et af de politiske områder, hvor det virkelig er muligt at få gennemført noget liberal politik.
Epicentret for Cepos-folkenes opgør med velfærdsstaten ligger netop på socialpolitikken; derfor har der sikkert også været de helt dyre druer på centerrådets bord, da det gik op for dem, at det var en af deres egne, der fik socialministerposten.
Benedikte Kiær vil i fremtiden gøre alt for at nedtone sit værdifællesskab og engagement med Cepos, da det ikke passer godt ind i VK-regeringens midtersøgende profil. Men når lejligheden byder sig - og dem bliver der mange af med de store besparelser, der de kommende år skal være på socialområdet - vil Kiær komme med nogle ultraliberale sving.
Selvfølgelig pakket ind som effektiviseringer, motivationsfremmende tiltag og i en masse hokuspokus-beregninger, der dækker over besparelserne.
Lagt på: 12. Marts 2010 09:27
Sidst ændret: 15. Marts 2010 09:18
Fakta |
|
Rasmus Jønsson
(1970). Uddannet cand.comm. Har siden 2001 arbejdet som kommunikationsrådgiver for organisationer, virksomheder og partier, senest for Ny Alliance. |