Nye eksempler på at udenlandske byggefirmaer stikker af fra regningen til ansatte og fagforeninger, får Enhedslisten til at opfordre til lovgivning om kædeansvar. Foto: Harry Nielsen.

Altid en i kæden til at betale regningen

Enhedslisten mener, der er brug for lovgivning om kædeansvar, som sikrer at bygherre eller entreprenør betaler, hvis en udenlandsk underentreprenør efterlader regninger.

Nye dugfriske eksempler på, at udenlandske byggefirmaer stikker af fra regningen til ansatte og fagforeninger, får Enhedslisten til at opfordre til lovgivning om kædeansvar – også kaldet solidaransvar.

- Det er simpelthen nødvendigt med lovgivning på området, siger Line Barfod, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

- Man har åbnet for, at udenlandske firmaer kan operere i Danmark – og vi ser, at de kan stikke af betaling af løn, skat og moms uden det har konsekvenser. Vi er derfor nødt til at have regler, som sikrer at de danske firmaer, som vi har styr på, det vil sige bygherrer og hovedentreprenører, sikrer sig, at det er reelle firmaer, de samarbejder med. Og det skal også indebære, at de hæfter for deres underentreprenører udbetaling løn og betaling af skat for eksempel, siger hun.

Overenskomstbestemmelser ikke nok

Byggegruppen i 3F arbejder for at få overenskomstbestemmelserne skærpet, så en hovedentreprenør hæfter økonomisk for sine underentreprenører.

- Og det er også fint nok, men problemet er, reglerne for erhvervslivet og virksomheder i Danmark ikke er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Det er i høj grad et anliggende for hele det danske samfund, og derfor er lovgivning nødvendig, mener Line Barfod.

Enhedslisten har tidligere i forbindelse med en længere forslagsrække om indsats mod social dumping foreslået indførelse af solidaransvar uden at kunne samle flertal for det.

- Men jeg tror tiden arbejder for det efterhånden som der kommer flere og flere eksempler på, at udenlandske firmaer stikker af fra regningen – ikke bare til de ansatte og fagforeningerne, men i høj grad også bidraget til vores fælles husholdning. Man har netop i Norge vedtaget lovgivning om solidaransvar, og jeg fornemmer, at Socialdemokraterne og SF er åbne for det, og jeg tror som sagt, at tiden har arbejder for det.

Line Barfod har i første omgang spurgt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om regeringen gør sig overvejelser om lovgivning om solidaransvar i stil med den norske.


Lagt på: 11. September 2009 10:20

Sidst ændret: 11. September 2009 10:31

Fakta

Kædeansvar Hovedsigtet med kædeansvar eller solidaransvar er, at man altid kan gøre et økonomisk ansvar gældende, hvis en virksomhed har forsømt at betale eksempelvis løn, pension, feriepenge eller bidrag til det offentlige.

Ifølge BAT-kartellet kendes solidaransvar i otte EU-lande. Det drejer sig om Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Spanien, hvor man har sådanne kædeansvarsforpligtelser mellem virksomheder, som indgår forretningsaftaler. Desuden vil et kædeansvar blivende gældende i Norge fra nytår. I de lande hvor man har en kædeansvarslovgivning, der omfatter overenskomstspørgsmål, har man også fastsat løn og arbejdsvilkår enten ved lov, ved at overenskomsten ophøjes til lov eller ved at den kollektive overenskomst almengøres ved lov.

Adgangen til at lovgive om kædeansvar i forhold til overenskomstmæssige bestemmelser, eksisterer derfor direkte i disse lande. Solidaransvaret er på baggrund af den tyske lovgivning i orden i forhold til EU-lovgivning. Det har EF-domstolen slået fast.