Det er tydeligt for enhver, at registret ikke virker efter hensigten, og så er det underligt, at regeringen intet foretager sig, siger Bjarne Laustsen (S), der vil have Inger Støjberg i arbejdstøjet.

S: Støjberg må smide bikinien og komme i arbejdstøjet

Der efterlyses initiativer fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg for at sikre, at udenlandske virksomheder bidrager til det danske samfund

Det er beskæftigelsesministerens ansvar at få RUT-registret til at fungere efter hensigten. Derfor må Inger Støjberg tage initiativer, så registret bliver det redskab, alle parter har været enige om det bør være.

Det siger såvel Socialdemokraternes Bjarne Laustsen som Enhedslistens Per Clausen på baggrund af de nyeste tal fra RUT - Registret for Udenlandske Tjenesteydere. 1. juli eller 14 måneder efter RUT så dagens lys er der blot tilmeldt 466 udenlandske virksomheder, heraf kun 120 polske.

- Ministeren må smide bikinien og komme i arbejdstøjet. Det er tydeligt for enhver, at registret ikke virker efter hensigten, og så er det underligt, at regeringen intet foretager sig, siger Bjarne Laustsen til Nyhedsbrevet 3F.

Per Clausen er enig.

- RUT-registret er tidligere af beskæftigelsesministeren beskrevet som et vigtigt redskab til at kontrollere udenlandske firmaer, der arbejder i Danmark. De nye tal for, hvor mange polske firmaer, der er registreret, tyder på, at registret overhovedet ikke virker, fordi firmaerne simpelthen undlader at tilmelde sig, siger Per Clausen.

De opfordrer derfor begge beskæftigelsesminister Inger Støjberg til at iværksætte en væsentlig bedre myndighedskontrol.

- Det er en myndighedsopgave at sikre, at de udenlandske virksomheder rent faktisk også er med i registret, og derfor skal kontrolapparatet styrkes, og alle tænkelige myndigheder som Skat, Arbejdstilsynet, byggesagsmyndigheder og andre må bidrage, siger Bjarne Laustsen.

Samfundsmæssig forpligtelse

Begge folketingspolitikere understreger, at det er regeringens forpligtelse at få RUT til at virke.

- Registret blev blandt andet skabt for at sikre, at virksomheder og udstationerede medarbejdere betaler skat efter reglerne. Derfor har samfundet både en interesse i og forpligtelse til at få det til at fungere, så de udenlandske virksomheder ikke snyder, siger Per Clausen.

Bjarne Laustsen: - Ved at gemme sig og holde sig uden for registret snyder virksomheder ikke bare samfundet, men de påfører også hæderligere virksomheder unfair konkurrence. Derfor har alle parter en interesse i at spillereglerne overholdes.

De er begge enige om, at der er brug for hårdere straffe for ikke at lade sig registrere.

- Men hård straf nytter ikke noget, hvis der ikke gøres noget for at finde synderne, siger Per Clausen.

Bjarne Laustsen oplyser, at Socialdemokraterne tager RUT op på førstkommende møde blandt forligspartierne bag Østaftalen. Per Clausen vil have beskæftigelsesministeren ud busken med det samme og har stillet hende tre spørgsmål. Han vil høre, om ministeren vil tage initiativ til en mere effektiv opsøgende kontrol og til at skærpe straffen for dem, der ikke tilmelder sig RUT.


Lagt på: 15. Juli 2009 10:50

Sidst ændret: 15. Juli 2009 11:09

Fakta

Fakta om RUT RUT-registret blev skabt med virkning fra 1. maj 2008 af partierne bag Østaftalen for at skabe overblik over udstationerende virksomheders aktivitet i Danmark. Udenlandske virksomheder, der midlertidigt udstationerer arbejdskraft til Danmark, har pligt til at tilmelde sig. Det kan ske på en række hjemmesider, og der er guidning på flere sprog.

Fagbevægelsen har mulighed for at abonnere på en del af oplysningerne om de tilmeldte virksomheder.

1. juli 2009 er der tilmeldt 466 virksomheder, hvoraf 60 procent er tyske og 25 procent polske.

I byggefagforbundene lyder vurderingen, at formentlig kun et sted mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle udstationerende virksomheder har anmeldt deres aktivitet til RUT.

Der kan gives en standardbøde på 5.000 kroner for manglende registrering.