Hvad kan jeg få økonomisk støtte til?
Det er din arbejdsgiver, der skal søge om økonomisk støtte fra den centrale kompetencefond. Støtten udbetales også direkte til din arbejdsgiver.
Den centrale kompetencefond giver støtte til tre forskellige formål:
- individuel kompetencevurdering (IKV)
- kurser for ordblinde og grundkurser i læsning/stavning og matematik (FVU)
- selvvalgt uddannelse.
Støtte til kompetencevurdering (IKV)
Når du deltager i en kompetencevurdering, kan du få:
- fuld løn (regnet som løn + ferietillæg + pensionstillæg med mere, men ikke genetillæg og overtidsbetaling)
- fuld dækning af udgifter til kursusgebyr
- fuld dækning af udgifter til kursusmaterialer.
Støtte til kurser for ordblinde samt grundkurser
Når du deltager i et kursus for ordblinde eller et grundkursus i læsning eller matematik, kan du få:
- fuld løn (regnet som løn + ferietillæg + pensionstillæg med mere, men ikke genetillæg og overtidsbetaling)
- fuld dækning af udgifter til kursusgebyr
- fuld dækning af udgifter til kursusmaterialer.
Støtte til selvvalgt uddannelse
Mens du er på kursus eller uddannelse, som du selv har valgt, kan få økonomisk støtte fra den centrale fond. Støtten dækker:
- 85 procent af din løn
(regnet som løn + ferietillæg + pensionstillæg med mere, men ikke genetillæg og overtidsbetaling)
- fuld dækning af udgifter til kursusgebyr
- fuld dækning af udgifter til kursusmaterialer
Udgifter til transport udbetales normalt af kursusudbyderen efter statens takster.
Lagt på: 12. Juni 2009 11:42
Sidst ændret: 12. Juni 2009 12:31