Af Peter Andersen, peter.andersen@3f.dk
På et halvt år har 12.000 3F-medlemmer været på arbejdsfordeling. Det er langt flere end nogensinde før. Arbejdsgivere og lønmodtagere brokker sig over, at ordningen er forkert skruet sammen, men der er andre og mere fleksible alternativer, hvis man vil deles om arbejdet.
Fagbladet 3F ser nærmere på arbejdsfordeling.
Over 33.000 3F'ere - svarende til hvert ottende medlem - var berørt af ledighed i marts. Det er det højeste antal i tre år.
Midt på fabriksgulvet står rulleborde stablet. Der er nok 50, måske lidt flere, og det er tydeligt, de ikke burde være der.
- De skulle gerne i brug igen, fortæller Jesper Sørensen, der er produktionschef.
Og kort efter tilføjer han:
- Sidste sommer havde vi ikke borde nok.
Hverdagen ændrer sig hurtigt på en mindre virksomhed som DFI-Geisler i Nykøbing Mors, når en hel verden næsten synkront beslutter sig for at skære ned, og det, man laver, hører til i luksusafdelingen.
Bordplader af terrazzo og granit, for eksempel. Håndarbejde, der tager den tid, det tager, og let kan erstattes af billigere produkter.
Noget måtte gøres, da man nåede hen over jul og havde passeret den ringeste højsæson i virksomhedens godt 20-årige levetid. 20 år, som ellers kun har budt på fremgang.
Nogle medarbejdere var allerede flyttet til fabrikshallen ved siden af, hvor man arbejder med træ og laminat. Produkter, der passer lidt bedre til en kriseøkonomi.
Men det var ikke nok.
- Vi havde et møde med ledelsen, og der var tre punkter på dagsordenen: fyringer, arbejdsfordeling eller en aftale om uddannelse, fortæller Tommy Sørensen, der er tillidsrepræsentant.
Inden mødet var produktionschef Jesper Sørensen ikke stort i tvivl.
- Jeg var 90 procent sikker på, at vi måtte tage en arbejdsfordeling. Nej, 99 procent sikker, siger han.
Jannie Bunk, der er faglig sekretær i 3F Thy-Mors, var imidlertid også inviteret med. Og på hendes opfordring endte det med, at arbejdsfordelingen blev droppet.
I stedet blev der indgået en aftale om at sende alle medarbejdere på kursus.
- Vi får et løntilskud på 98 kroner i timen, og vi undgår at betale de tre første ledighedsdage, som man skal ved en arbejdsfordeling. Så det hænger sammen økonomisk, forklarer Jesper Sørensen.
Og så er der den måske væsentligste årsag til, at DFI-Geisler valgte uddannelsesvejen.
- Der eksisterer ikke egentlige uddannelser på vores område, og det tager op til et år at oplære en medarbejder. På den her måde kan vi holde på folk, siger produktionschefen.
Helt undgået fyringer har man ikke. Siden sommer er en halv snes medarbejdere afskediget, mens andre som nævnt altså er flyttet.
Da der var mest fart på, var der 60 ansatte i produktionen - nu er der 35.
En af dem er Lars Lunde Haugaard, som har været hos DFI-Geisler i 11 år.
Som alle de andre har han været på et såkaldt MAP-kursus, hvor han har fået papir på det, han kan, og fundet ud af, hvad han har lyst til. Derefter har han brugt den nye mulighed for selvvalgt uddannelse, der er indført i overenskomsten.
- Jeg har været på kursus i kommunikation og it. Og jeg vil gerne have noget mere it, siger Lars Lunde Haugaard.
Foruden en robot til grovslibning er det eneste stykke moderne teknologi i hallen en ghettoblaster, der ligner noget fra en Flintstone-film efter års nærkontakt med kalk, ler og vand. It-kurserne skal alene tilfredsstille Lars Lunde Haugaards eget behov.
- Jeg skal jo kunne følge med knægten derhjemme, smiler han.
Tillidsrepræsentant Tommy Sørensen har også været på It-kursus.
- Da først muligheden for uddannelse var på bordet, var det egentlig ikke nødvendigt at overtale ledelsen, siger han.
Det er første gang, produktionsmedarbejdere hos DFI-Geisler har været på eksternt kursus.
- Tidligere har der simpelthen ikke været tid. Det er der nu, men det begynder at se lysere ud. Der er kommet lidt flere ordrer, siger Tommy Sørensen.
Selvom der igen bliver rigtig travlt, er det ikke slut med uddannelse, forsikrer produktionschef Jesper Sørensen.
- Det vil blive taget op med den enkelte i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Vi vil gerne signalere, at det her er en løbende proces og ikke kun handler om krisen, siger han.
Anni Nielsen, ansat på DFI-Geisler, vidste det inderst inde godt. At hun er ordblind.
- Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at gøre noget ved det, fortæller hun.
Det lille, afgørende skub fik Anni Nielsen, da hun i februar var på MAP-kursus sammen med sine kolleger. En uge på den lokale erhvervsskole, hvor hver enkelt kunne få papir på, hvad de kan og ikke kan.
Anni Nielsen fik altså papir på, at hun er ordblind. Så resten af foråret står den på skolegang hver tirsdag efter fyraften. Sammen med fem kolleger, der også har det svært med bogstaverne.
Det er allerede blevet nemmere at skrive breve, fortæller hun. Et særligt pc-program hjælper hende med at fange de fejl, den almindelige stavekontrol misser.
Om det også bliver nemmere at læse en bog, ved Anni Nielsen ikke endnu.
- Den bog har jeg aldrig fået åbnet. Men jeg håber, jeg når til det nu.
- Jeg vidste egentlig godt, at jeg er ordblind. MAP-kurset gav mig lige det sidste til at gøre noget ved det, siger Anni Nielsen.
MAP er en forkortelse for Motivation - Afklaring - Planlægning. Og det er ikke bare et kursus, forklarer Jannie Bunk, der er faglig sekretær i 3F Thy-Mors.
- Det er en proces. Vi har stadig mange medlemmer, som gik ud af skolen før 10. klasse, og som først skal motiveres til uddannelse. Afklaringsdelen handler om at finde ud af, hvad de kan, og hvad de har behov for. Og dernæst bliver der lagt en plan for, hvordan de kommer videre, fortæller hun.
De første MAP-kurser blev holdt, længe før man begyndte at snakke om individuel kompetencevurdering, som alle nu har ret til ifølge loven. Og i Nordjylland har man holdt fast i navnet.
- MAP-kurserne tager i højere grad udgangspunkt i de individuelle behov, end der lægges op til i loven, siger Karsten Kollerup, der regionskonsulent i 3F Nordjylland.
Inden for et lille halvt år har 3F'ere fra cirka 70 nordjyske virksomheder deltaget i MAP-kurser.
Lagt på: 24. April 2009 00:06
Sidst ændret: 17. April 2009 13:37
Fakta |
|
3 om DFI-Geisler
1. Geisler blev grundlagt i 1997 i Nykøbing Mors. |
