De danske myndigheder har imod gældende praksis givet tilladelse til, at rumænere kunne komme i landbrugspraktik i Danmark. DF kræver en undersøgelse af sagen.

Udlændingeservice bryder regler for praktikanter

De danske myndigheder har imod gældende praksis givet tilladelse til, at rumænere kunne komme i landbrugspraktik i Danmark. DF kræver en undersøgelse af sagen.

Morten Halskov, Fagbladet 3F, morten.halskov@3f.dk

Udlændingeservice har set stort på fast praksis for udenlandske praktikanter i Danmark.

Styrelsen under integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har givet rumænske statsborgere tilladelse til at være landbrugspraktikant i Danmark, selv om østeuropæerne ikke har opfyldt betingelsen om, at de i hjemlandet som minimum er begyndt på en uddannelse med en naturlig tilknytning. Det fremgår af et brev mellem Udlændingeservice og Borris Landbrugsskole fra april 2008.

- De regler, der er, skal følges. Vi vil have ministeren til at undersøge, hvad der er foregået. Og vi vil spørge ind til, hvad Udlændingeservice ligger i uddannelse, siger Martin Henriksen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, til Nyhedsbrevet 3F.

Tæt parløb mellem skole og styrelse

Det fremgår ikke af brevet, hvilke krav Udlændingestyrelsen har stillet for, at rumæneres arbejde kunne kaldes uddannelse. Om et enkelt års arbejde med en høtyv eller i et hønsehus hjemme hos mor og far har været nok til, at rumænere har fået en tilladelse til at være praktikant i Danmark.

Borris Landbrugsskole har nydt godt af Udlændingeservices måde at forvalte reglerne på. Skolen nær Skjern har hentet 683 udlændinge - hvoraf langt de fleste er fra Rumænien - ind på skolebænken i perioden fra 2006 til og med 2008. Skolen har fået et statstilskud på i alt 16,6 millioner kroner i 2006 og 2007 - hvor 96 procent af eleverne var udlændinge.

Udlændingeservice uden styr på forholdene

Hos Udlændingeservice afviser kontorchefen, at styrelsen har et problem med forvaltningen, da ”landbrugsuddannelse i Rumænien historisk er foregået som oplæring på bedrifter”. Hun erkender dog, at den danske myndighed ikke har haft styr på forholdene:

- Da vi på et tidspunkt bemærker, at rumænske praktikanter begynder at fremsende nye typer uddannelsespapirer, tager vi straks fat i den danske ambassade dernede for at få dette belyst. Svaret viste, at der var etableret en teoretisk overbygning, og tiden dermed var løbet fra den hidtidige praksis, som vi derfor opdaterede, skriver Merethe Nord Philip i et svar til Nyhedsbrevet 3F.

Lagt på: 31. Marts 2009 00:06

Sidst ændret: 31. Marts 2009 13:42

Læs op
Print
Send

Fakta

Minister: Tilknytning til uddannelse Daværende integrationsminister Bertel Haarder (V) oplyste i april 2003 Folketinget om praksis for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske praktikanter. Første betingelse var, at:
”Praktikopholdet skal dels have et uddannelsesmæssigt formål og indhold, dels have en naturlig tilknytning til en af ansøger i hjemlandet påbegyndt eller erhvervet uddannelse.”
Men Udlændingeservice har ikke fulgt den faste praksis:
”Vores nuværende praksis vedr. rumænske praktikanter er, at vi accepterer, at rumænske praktikanter som uddannelsesmæssig baggrund har længerevarende – typisk et eller flere år – praktisk erfaring fra landbruget,” skrev Merethe Nord Philip, fungerende kontorchef, 7. april 2008.

Ambassade sætter styrelse på plads
Udlændingeservice blev 19. maj 2008 af den danske ambassade i Rumænien belært om forholdene i landets landbrug:
”Ambassaden finder, at landbrugsuddannelsen i Rumænien er tilstrækkeligt udviklet til, at kravet om dokumenteret uddannelse kan håndhæves.”
På den baggrund har Udlændingeservice siden 1. september 2008 stillet krav om, at rumænere skal have påbegyndt eller erhvervet en teoretisk uddannelse i hjemlandet, før de kan blive praktikanter i Danmark.

3F-links