Flere undersøgelser har vist, at 3F'erne lever mere usundt og dør tidligere end befolkningen generelt. Derfor er det vigtigt, at der sættes ind for at bekæmpe uligheden i sundhed.
- Allerede ved 3F's kongres i 2007 var der stor fokus på sundhed blandt vores medlemmer. Det er vigtigt at være med til at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed, fordi uligheden især rammer vores medlemmer, siger 3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen.
3F har de seneste år lanceret flere kampagner, der skal være med til at sætte fokus på sundhed på arbejdspladsen, blandt andet det prisvindende projekt "Mad til mere", der skal få 3F'erne til at spise sundere.
- Interessen for øget sundhed er tilsyneladende stor blandt vore medlemmer, og jeg vil da opfordre til, at man overvejer at bringe temaet op, når man diskuterer overenskomstfornyelser, siger Poul Erik Skov Christensen.
Forbundsformanden tilføjer, at sundhed på arbejdspladsen ikke alene skal være forbeholdt de medarbejdere, der er højest oppe i jobhierarkiet.
- Interessen for øget sundhed er tilsyneladende stor blandt vore medlemmer, konstaterer forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.
Lagt på: 09. Januar 2009 00:06
Sidst ændret: 19. December 2008 13:23