Af Helene Olesen, helene.olesen@3f.dk
Vibeke Sigvardt, 42, rengøringsassistent og sikkerhedsrepræsentant:
- Det er som sådan ikke noget, man bemærker, men jeg vil sige, at de er yderst høflige! Og uanset hvor mange streger de har, så kan vi tale til dem og de til os. De har nok mere hierarki indbyrdes.
Sarah Færgemann, 35, rengøringsassistent:
- Det eneste, jeg mærker til det, er, at jeg har et militær ID-kort. Og så har min mand en syg fantasi om, at hvis jeg ikke møder på arbejde, som kommer der MP-folk og henter mig!
Jens Erik Hansen, 58, varmemester:
- Det er overhovedet ikke noget, vi tænker over i det daglige. Hvad folk har af rang, mærker man ikke. Der er ingen, der fører sig frem.
Johnny Rou, 44, kasernearbejder og tillidsrepræsentant:
- Vi bliver bare behandlet rigtigt godt. Jargonen er helt perfekt. Vi er som en stor familie. Og så er vi i øvrigt alle sammen på fornavn. Jeg ved ikke altid, hvad folk hedder til efternavn.
At blive sendt ud
Civile forsvarsarbejdere kan også blive udsendt til international tjeneste. For eksempel til Kosovo, hvor det handler om at bygge et velfungerende samfund op.
Tillidsrepræsentant Johnny Rou vil gerne af sted - senere:
- Jeg er alenefar, så det passer rigtigt dårligt nu, og det vil der blive taget hensyn til. Men jeg vil gerne af sted om for eksempel ti år. Jeg har været ude som konstabel i 1992 i Kroatien. Først som telegraf. Siden blev jeg forflyttet til en anden by, hvor jeg var med til at styre et kommunikationscenter, der drev kontakten til Danmark og de andre lejre i Kroatien, fortæller Johnny Rou.
Ned ad trappen. Mobilen er slukket. ID-kortet er parat. To jerndøre og en gitterdør åbner sig. Og så er vi inde i Danmarks hemmeligste sted. Bag metertykke betonmure. Dybt nede under den våde muld i Marselisborgskoven i Århus.
Hernede fra Bunker 1 overvåges de danske farvande alle døgnets timer af Søværnets Operative Kommando (SOK). Er en coaster ude af kurs, dumper et skib olie, eller skulle "fjenden" mod forventning indtage landet via søvejen, er det SOK, der tager affære. 75 mand er i alt ansat her i bunkeren fra 2. verdenskrig.
Deriblandt også to 3F'ere, der gør rent. Deres kollega, Inger Mortensen, arbejder i en mindre Bunker 2 et grenkast længere inde i skoven. Og kasernearbejder og tillidsrepræsentant, Johnny Rou, 44, er mand for at fælde træer og ordne de udendørs arealer.
- Men her er altså slet ikke så anderledes end andre steder, forsikrer Jane Harder, 27, mens hun tømmer en skraldespand. Og fortsætter ind på toiletterne bag tunge jerndøre, man blot beder til ikke går i baglås.
- Mine venner har en konspirationsteori om, at jeg i virkeligheden arbejder som hemmelig agent, men det passer altså ikke, griner hun.
I det hele taget spredes mange smil og muntre bemærkninger i Bunkeren, også fra det militære personel.
- Jeg er slet ikke inde i deres sager. Hvis jeg tog et hemmeligt papir, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle bruge det til. Men de stoler også på deres medarbejdere. Vi bliver hverken overvåget eller noget, siger Jane Harder.
Hun har været ansat som rengøringsassistent siden marts i år. Da hun blev kaldt ind til samtale, blev hendes straffeattest tjekket. Der må ikke være noget "skidt" fra fortiden. De fik også adgang til hendes sygejournal.
- Det er et sikkerhedstjek - men derefter hører du ikke noget til det, siger Jane Harder.
Inger Mortensen fra Bunker 2 - Flådens kommunikationscenter - kommer forbi og snakker lidt. Inger er oprindeligt udlært smørrebrødsjomfru, men har i mange år suppleret lønnen op med rengøringsarbejde i forsvaret.
- Og nu har jeg sagt ja tak til fuldtidsjobbet. Der er nogle rengøringsopgaver, der skal klares hver dag - her er jo døgnbemandet. Men ellers planlægger man helt selv. Der er ikke nogen, der siger "gør dét" i negativ retning. Det er mest positive ord, vi får med på vejen, siger Inger Mortensen.
Tillidsrepræsentant Johnny Rou ledsager os ud af de underjordiske hemmeligheder og op i lyset under de gyldne efterårstræer. I militærkøretøj viser han vej ud til SOK's stabsbygning i et glaspalads i Brabrand. Hér, i mere moderne omgivelser, arbejder fem 3F'ere med rengørings- og servicefunktioner.
3F'erne er ansat hos det, der i dag hedder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste - forkortet FBE for at undgå knuder på tungen. FBE udfører serviceopgaver for SOK, men tidligere var 3F'erne direkte ansat hos SOK. FBE blev oprettet 1. januar 2007 i forlængelse af, at forsvarets civile opgaver skulle i udbud og i konkurrence med private udbydere.
Hos SOK i Århus har de været igennem den øvelse. Og FBE vandt selv arbejdet i 2007.
- Men det var en rigtig træls periode, siger Johnny Rou.
- Rigtig mange kolleger var usikre på deres fremtid. Nu er der selvfølgelig faldet ro på, men der er altid usikkerhed. For vi risikerer, det skal ske igen. Og det værste er, at jeg slet ikke kan se begrundelsen. Nu er der opgaver, vi sagtens kunne lave selv, men som private kommer ind og udfører. Det er noget pjat, og det koster Søværnet ekstra, siger Johnny Rou.
Rengøringsassistent Vibeke Sigvardt, 42, husker det dog også lidt som en spændende tid.
- Skulle vi nu arbejde for ISS, et andet firma, eller ville vi selv vinde? Men jeg husker det også som en tid, hvor vi fik alt for lidt at vide. Det skortede på informationer. Vi var en slags prøveklude, siger Vibeke Sigvardt.
Johnny Rou ser flere arbejdsgange, der er blevet noget tungere, efter FBE er oprettet. Men han ryster smilende på hovedet på spørgsmålet om en uddybning.
For generelt er arbejdet her som i "én stor familie". Med selvstyrende grupper og en indflydelse på egne arbejdsopgaver. Der er frugtordning. Gratis te og kaffe. Og to timers fri idræt til alle. I arbejdstiden. Det kan være badminton såvel som en rask gåtur i skoven. En rettighed, som netop er kommet "civilisterne" til gode, mens det militære personel har haft den længe.
- Og så er det altså en arbejdsplads uden så meget "hønsegård", siger Sarah Færgemann, 35, med bare seks måneder på bagen som rengøringsassistent hos FBE.
Hun har med sin uddannelse som social- og sundhedsassistent været ansat på flere kvindearbejdspladser tidligere.
- Sproget er måske ikke altid lige pænt. Men tingene siges med humor, og man får problemerne ordnet her og nu.
- Vi siger god morgen og laver noget fis. Men her er ingen hård militærtone, siger rengøringsassistent Jane Harder.
I SOK's stabsbygning i Brabrand er omgivelserne mere moderne end i Bunkeren: fra venstre Jens Erik Hansen, Sarah Færgemann, Johnny Rou og forrest Vibeke Sigvardt.
Lagt på: 21. November 2008 00:06
Sidst ændret: 19. November 2008 11:30
