Undervisningsminister Bertel Haarder erkender, at der er kønsmæssige skævheder i uddannelsessystemet, og han vil gerne have fjernet barriererne for drengene. Arkivfoto

Piger klarer sig bedre end drenge

Piger klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet end drenge uanset social baggrund. Haarder vil af med barriererne for drengene.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at piger klarer sig markant bedre end drenge, uanset hvilket socialt lag de kommer fra. Og uanset hvilken uddannelse det gælder: fra folkeskolen over erhvervsuddannelser til de lange videregående uddannelser.

Langt flere piger end drenge får en studentereksamen eller en videregående uddannelse. Mens 72 procent af drengene får en ungdomsuddannelse, sker det for 78 procent af pigerne. Og ser man på de videregående uddannelser trækker pigerne for alvor fra. 32 procent af drengene har en videregående uddannelse eller er gang med en, når de er 25, mens det gælder 46 procent af pigerne.

- Det er jo ikke fordi, drenge er dummere end piger, siger Hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør på Universe Research Lab og lektor på DPU, Århus Universitet.

- Men skolerne lukker øjnene for kønsforskellene - i bedste mening. Men ved ikke at respektere forskellene på kønnene, opnår man desværre det modsatte: at favorisere det ene køn, siger han.

Det stærkeste køn

Han understreger, at piger rent biologisk generelt er stærkere til sociale relationer, de har mere indføling og er bedre finmotorisk og sprogligt.

- For eksempel ligger en tætpakket undervisningssituation, som jo er dagligdag, bedre til pigerne. De er bedre til at lytte og indleve sig, siger Hans Henrik Knoop.

Haarder ved, at den er gal 

Undervisningsminister Bertel Haarder erkender, at der er kønsmæssige skævheder i uddannelsessystemet, og han vil gerne have fjernet barriererne for drengene.

- Det er jo glædeligt, at pigerne klarer sig godt. Men der er samtidig alt for meget teoretisering og akademisering af uddannelserne, som skræmmer især drenge langt væk. Det er noget jeg sætter fokus på, siger Bertel Haarder.

Det er på høje tid. Der er akut brug for handling, pointerer Hans Henrik Knoop.

Akut brug for handling

- Især hvis regeringen vil nå sine mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, siger han.

Han slår fast, at skolen blandt skal gøres mere fleksibel, så der er plads til flere måder at indlære på og plads til elevernes forskellighed - både socialt og kønsmæssigt.

- Det kræver først og fremmest, at skolernes vilkår og rammer bringes i orden, siger forskeren.


Lagt på: 28. September 2008 00:06

Sidst ændret: 28. September 2008 08:30

Fakta

Så stor er forskellen:

  • Hvis forældrenes baggrund er ingen uddannelse efter folkeskolen, får 58 procent af drengene en ungdomsuddannelse - det vil sige gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. For pigerne er det 67 procent.

  • Er forældrene faglærte, får 77 procent af drengene ungdomsuddannelsen, mens 85 procent af pigerne får den.

  • Er forældrenes baggrund gymnasieuddannelse eller kort videregående, får 81 procent af drengene og 88 procent af pigerne ungdomsuddannelsen.

  • Er forældrenes uddannelse mellemlang, får 87 procent af drengene den, mens 91 procent af pigerne får den.

  • Helt i top ligger børn af akademikere. 91 procent af drengene får den, mens 95 procent af pigerne får ungdomsuddannelsen.

    Når det gælder korte, mellemlange eller videregående uddannelser, er forskellen endnu mere markant

  • Har forældrene ingen uddannelse, får kun 13 procent af drengene en uddannelse, mens 25 procent af pigerne får en.

  • Er forældrene faglærte, er fordelingen drenge 24 procent og piger 44 procent.

  • Er forældrenes baggrund gymnasieuddannelse eller kort videregående, er fordelingen drenge 34 procent og piger 54 procent.

  • Er forældrenes uddannelse mellemlang, får 51 procent af drengene en uddannelse, mens 68 procent af pigerne får en.

  • Helt i top ligger igen børn af akademikerne. 70 procent af drengene får den, mens 82 procent af pigerne får den.

    Tallene stammer fra en særkørsel hos Danmarks Statistik i notatet "Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden" af ekspert på området Lars Olsen, der er journalist og forfatter.