Uddannelse et lukket land for mange 3F-børn

77 procent af de unge uden ungdomsuddannelse er børn af faglærte eller ufaglærte forældre, viser nye tal. Akademikeres børn klarer sig godt.

Af Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F asger.havstein@3f.dk

Færre og færre unge tager en ungdomsuddannelse, og 77 procent af dem, der aldrig får uddannelsen, kommer fra faglærte og ufaglærte familier.

Det viser en særkørsel hos Danmarks Statistik, og tallene dokumenterer, at regeringens mål om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden 2015, kræver et opgør med den massive ulighed.

- Der skal langt stærkere fokus på unge fra ikke-boglige hjem, ellers kan regeringen godt glemme alt om at nå deres høje mål, siger ekspert på området, journalist og forfatter Lars Olsen, der står bag undersøgelsen: ”Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden”, der netop er offentliggjort.

Tallene i undersøgelsen viser, at det går fint for akademikerbørnene, der lever op til målene - eller er tæt på. Kun ni procent af drengene og fem procent af pigerne har ikke en ungdomsuddannelse.

3F kræver kulegravning

Kulegrav ungdomsuddannelserne - især erhvervsuddannelserne, lyder 3F’s opfordring til regeringen.

- Vi er nødt til at vide, hvad der virker, og hvad der skal til for at få vendt udviklingen. Regeringen må hurtigt nedsætte en kommission og komme til bunds i det, siger forbundssekretær i 3F Per Christensen

Han understreger, at det er uacceptabelt, at risikoen for at stå uden uddannelse er mange gange større for børn af ufaglærte og faglærte, end for akademikerbørn.

Social arv slår hårdt

Lars Olsen peger på, at for nogle af de værst ramte børn slår den sociale arv ekstra hårdt.

- 10-20 procent af de unge vokser op i svage familier: Forældrene er uden uddannelse, har tit været længe uden for arbejdsmarkedet, ofte er mor alene om ungerne, der kan også være misbrugsproblemer og depressioner.

Blandt de ressourcesvage familier er der også mange med indvandrerbaggrund og mange danske enlige mødre uden uddannelse.

Ulighed starter i folkeskolen

Men uligheden starter allerede i folkeskolen, hvor benhård social forskel på elevernes karakterer forfølger dem resten af livet.

- Børn af ufaglærte opnår 7,6 i snit, børn af faglærte 8,0, mens akademikernes børn får over 9, oplyser Lars Olsen.

Han pointerer, at udfordringen til politikerne er at bryde den sociale arv og indrette uddannelsessystemet, så det passer bedre til det store flertal af unge, der ikke er fra højtuddannede hjem.

- Det er altafgørende for, om næste generation rustes til fremtidens arbejdsmarked, påpeger han.

Politikere famler i blinde

Men det ligger tungt, for politikerne famler i blinde, pointerer Noemi Katznelson, forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning, CeFU, Institut for pædagogik, DPU.

- Rådvilde politikere har forsømt at sætte forskning i gang. Derfor ved ingen, hvordan problemerne på ungdomsuddannelserne skal løses. Der er sket store omstruktureringer på ungdomsuddannelserne, og politikerne har skudt en masse i gang uden at vide, om det virker, pointerer Noemi Katznelson.

Lagt på: 17. September 2008 23:00

Sidst ændret: 17. September 2008 15:28