Barsel koster i fædres lønpose

Svenske fædre, der tager barsel med deres barn, får en økonomisk lussing. Deres lønudvikling sakker nemlig bagud i forhold til de mænd, der ikke går på barsel.

Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk

I Danmark er Beskæftigelsesministeriet i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvad det koster i løn og karriere, når danske kvinder går på barsel - sammenlignet med de kvinder, der ikke får børn.

I Sverige har de undersøgt, hvad det koster i lønposen for mænd at gå på barsel. Svenske mænd tager gennemsnitligt to måneders orlov med deres barn - og det koster.

Mænd, der kommer tilbage fra barsel, har en lønudvikling, der er faldet med gennemsnitligt 1,3 procent sammenlignet med de mænd, der ikke "barsler".

- Mænds lønudvikling påvirkes negativt af, at de tager barselsorlov. Kvindernes ændres ikke stort. Det betyder dog ikke, at løngabet mellem de to køn på den vis udlignes - for mændene tjener i forvejen meget mere, siger dr. jur ved Linköpings Universitet, Jenny Julén Votinius, som har skrevet doktorafhandling om forældre i arbejde.

En "risikopræmie"

Den svenske ekspert har en teori om, hvorfor det koster i lønposen for mændene at gå på barsel. Og kun 0,3 procent i lønudvikling blandt kvinderne.

Det forventes helt naturligt, at kvinder føder børn og går på barsel. Det har i princippet intet med hendes job at gøre. Hun har i forvejen betalt en "risikopræmie" herfor - nemlig at hun ikke er indplaceret på så højt et løntrin som mændene.

- Mænd, der går på barsel, foretager sig derimod et aktivt valg. De går på barsel af lyst - af hensyn til personlig udvikling og for at lære at kende sit barn. Dermed opfattes de ikke så karriereorienteret. Det opfattes som om, at de ikke prioriterer deres job nok, siden de går på barsel. Derfor må de betale en "risikopræmie", forklarer Jenny Julén Votinius.

Gennemsnitligt er løngabet mellem de to køn i Sverige på 15 til 18 procent. Præcis som herhjemme.

En "risikabel" arbejdskraft

Jenny Julén Votinius lader det være op til en diskussion, om det kan mindske løngabet at øremærke endnu mere barsel til mænd. I dag er to måneder forbeholdt de svenske fædre.

- Hvis man går ud fra, at kvinders lønefterslæb delvist beror på, at kvinders betragtes som en "risikabel" arbejdskraft, fordi de føder børn og går på barsel, så ville mænd blive en lige så "risikabel" arbejdskraft, hvis man reserverede en større del af barselsorloven til faren, forklarer Jenny Julén Votinius.

Men så enkelt er det bare ikke, vurderer hun.

- Man kan ikke være sikker på, at mænd ville tage deres barsel på samme måde, som kvinder gør i dag, nemlig typisk i én lang, samlet periode. Selvom man reserverede en stor del af barselsorloven til fædrene og gjorde den mere individuel, så ville det stadigt være sådan, at fædrene tog barselsorloven under størst hensyntagen til, hvad arbejdsgiveren vil og behøver. Og at mødrene så retter sig ind efter dette, vurderer Jenny Julén Votinius.

Kræver strengere regler

- For alle forventer, at mænd skal tage barsel på en måde, så det ikke går alt for meget ud over arbejdet. Og mændene vil sikkert blive ved med at tage barsel på den måde - for eksempel to dages barsel om ugen. Men så ville de til gengæld arbejde rigtig meget igennem de tre øvrige dage, vurderer Jenny Julén Votinius.

Hvis øremærket barsel skal betyde noget for at mindske løngabet, ville det som minimum kræve strengere regler for, i hvor små portioner man må dele sin barsel op i, vurderer hun.

- At det for eksempel er nødvendigt, at man holder sin barsel i én samlet periode, siger Jenny Julén Votinius.

Lagt på: 07. September 2008 07:00

Sidst ændret: 05. September 2008 13:04