3F’ere, der bor i Øst- og Nordjylland, er meget mere lykkelige i deres arbejde end resten af landet, mens folk der arbejder i Nord-, Syd- og Vestsjælland er væsentlig mindre lykkelige i deres job. Tegning: Bob Katzenelson
Af Klaus Buster Jensen, Fagbladet 3F, klaus.j@3f.dk
Gartnere, rengøringspersonale, murere og andre 3F’ere trives bedst i Jylland og værst på Sjælland.
De 3F’ere, der bor i Øst- og Nordjylland er meget mere lykkelige i deres arbejde end resten af landet, viser en undersøgelse af Analyse Danmark blandt 894 3F’ere.
Derimod er folk der arbejder i Nord-, Syd- og Vestsjælland væsentlig mindre lykkelige i deres job.
- Der er en del traditionel industri, som har været ved at forsvinde fra Danmark i mange år, som de her regioner har holdt fast i. Det er job, der er usikre med stor arbejdsløshed, og som er faldet i status. Mismod blandt arbejdsløse forplanter sig også til dem, som har et arbejde, forklarer professor ved Århus Handelshøjskole, Christian Bjørnskov, der forsker i lykke.
Undersøgelsen viser også, at industriarbejdere er mindre glade for deres job end andre grupper. Det skyldes især mere rigide rammer og højere arbejdspres, forklarer Christian Bjørnskov.
Og netop traditionelle industrijob er der mange af i områderne med de mindst lykkelige 3F’ere.
- Syd- og Vestsjælland og dele af Fyn er økonomiske randområder, der ikke er kommet med i det opsving som resten af landet har oplevet. Man behøver bare tage til Nakskov for at konstatere, at der er en by, som bare ikke er kommet med, siger Christian Bjørnskov.
Storkøbenhavn ligger ikke i bund som resten af Sjælland.
- Ligesom Nord- og Østjylland har Storkøbenhavn mange flere interessante job, forklarer Christian Bjørnskov.
Lagt på: 27. Juli 2008 07:00
Sidst ændret: 25. Juli 2008 13:02
Fakta |
|
Hvor arbejder de lykkeligste 3F’ere?
1. Nordjylland |