Jakob Olling, Newspaq
Der skal skaffes flere arbejdsløse i Danmark for at den danske økonomi kan bringes i balance, siger Nationalbankens direktør.
Nationalbankdirektøren Nils Bernstein mener, at antallet af arbejdsløse i Danmark mindst skal fordobles, før den danske økonomi igen kan komme i balance.
Der er i dag knap 50.000 danskere uden arbejde, knap to procent af den samlede arbejdsstyrke – og det er alt for lidt, mener Bernstein.
”Hvis vi ikke får den højere arbejdsløshed indenfor de kommende år, så kommer den til os udefra og så får vi den på den hårde måde, nemlig ved at vi taber konkurrenceevne i forhold til omverdenen,” siger Nils Bernstein til DR Nyheder.
Problemet er, at den lave arbejdsløshed giver inflation, og samtidig et for højt forbrug i samfundet. Derfor understreger nationalbankdirektøren også, at staten, regionerne og kommunerne i de kommende år skal være økonomisk tilbageholdende for at bevare den danske økonomi sund
Lagt på: 12. Juni 2008 09:16
Sidst ændret: 12. Juni 2008 09:16