Det ny register over udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til arbejde i Danmark, bliver født med et hul. Det mener foreningen Rejsearbejdere.dk, der især beskæftiger sig med forhold i forbindelse med grænseoverskridende arbejde.
Nyt register født med et hul
Af Torben Kragh, Fagbladet 3F, torben.kragh@3f.dk
Det ny register over udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til arbejde i Danmark, bliver født med et hul.
Det mener foreningen Rejsearbejdere.dk, der især beskæftiger sig med forhold i forbindelse med grænseoverskridende arbejde.
Det er tidsfristerne ved anmeldelse til registret, der efter foreningens mening er en invitation til omgåelse.
Man skal ganske vist anmelde sig til det ny register, senest samtidig med at man begynder arbejde i Danmark. Ændringer i anmeldelsen har man imidlertid en frist på otte dage til.
- Det giver de udstationerende virksomheder mulighed for at lege gemmeleg med myndighederne og fagforeningerne, siger foreningens formand, Hans Erik Meyer.
- Hvis myndigheder ikke kan finde virksomheden på den angivne adresse, eller man finder langt flere udstationerede lønmodtagere fra virksomheden eller helt andre lønmodtagere end dem, man har angivet, så vil svaret naturligvis altid være, at ændringen lige er sket, og at man er lige ved at skrive papirerne. Hvis man vil undgå fusk, skal også ændringer anmeldes, inden eller senest samtidig med de sker, siger formanden.
Han henviser til tilsvarende regler i Tyskland, hvor anmeldelse skal ske, inden arbejde og ændringer i arbejdet iværksættes.
Bedre overblik og bedre kontrol
Det ny register er en følge af den aftale, som partierne bag Østaftalen indgik sidste sommer. Registret - som kommer til at hedde RUT (Register over Udstationerede Tjenesteydere) - kræver en ændring af udstationeringsloven. Forslag til ændringer i denne lov og også i udlændingeloven var til første behandling i Folketinget tirsdag og er på forhånd sikret flertal af Østaftale-partierne. Det udelukker dog ikke, at der i udvalgsarbejdet kan laves mindre ændringer, lovede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) som afslutning på halvanden times debat.
Der var generel tilfredshed med oprettelsen af registret, som skal give myndigheder og arbejdsmarkedet bedre overblik over udstationeret arbejdskraft og ikke mindst bedre muligheder for myndighedskontrol, ikke mindst fra Arbejdstilsynet og Skat.
Ros til fagbevægelsen
Den socialdemokratiske ordfører Thomas Adelskov kaldte ved folketingsbehandlingen registret et af redskaberne i nedtællingen til 1. maj 2009, hvor Østaftalen bortfalder.
- Det handler om at gøre arbejdsmarkedet så parat som muligt til 1. maj 2009. Og hvis registret ikke er nok, så er vi i forligskredsen enige om at genoplive diskussionen om en ordning med skiltning ved alle byggepladser, sagde han.
Thomas Adelskov roste fagbevægelsen for at have sikret, at arbejdsmarkedet ikke "i væsentlig grad" er dumpet af udenlandsk arbejdskraft.
Det var især Karsten Hønge, SF, og Line Barfod, Enhedslisten, enige i.
- Register eller ej, så er der fortsat brug for en bomstærk fagbevægelse, hvis vi skal hindre undergravning af det danske arbejdsmarked, sagde Karsten Hønge.
- Det er imidlertid ikke blot en fagforeningssag, om arbejdsmarkedet ødelægges. Det skal være en folkesag, og derfor er det nødvendigt også at få diskuteret, hvordan samfundet kan hjælpe til, sagde han.
Line Barfod: "Vi må forvente, at der også i fremtiden kun er fagbevægelsen til at sikre, at udenlandske virksomheder arbejder efter danske regler. Derfor er det forkasteligt, at de faglige organisationer skal betale for at få oplysninger i registret. Det må laves om."
Hun kaldte i øvrigt lovforslaget uambitiøst i forhold til de problemer, som det danske arbejdsmarkedet er påført i kraft af de åbne grænser.
DF: Spørgsmål om det er nok
Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti tvivlede på, at registret er et tilstrækkeligt instrument for fagbevægelsen. Han så således også gerne lovpligtig skiltning ved alle byggepladser.
Bøgsted undrede sig over, at udstationering, der ikke varer over otte dage, ikke er omfattet.
- Jeg kender til eksempler med typehuset fra Estland, der rejses på fem dage til 40 kroner i timen. Derfor bør det være fra dag ét eller efter blot tre dage.
Ændringerne i udlændingeloven betyder, at nye EU-borgere, der ansættes i overenskomstdækkede virksomheder, ikke længere skal have arbejdstilladelse. De skal fremover blot have et registreringsbevis hos statsforvaltningen.
Ændringerne i reglerne og oprettelsen af det ny register forventes at træde i kraft 1. april i år.
Lagt på: 20. Februar 2008 11:20
Sidst ændret: 20. Februar 2008 12:50
