Indsatsen over for ledige og virksomheder i de nye jobcentre får dumpekarakter af flertallet af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd, som selv har ansvaret for jobcentrenes indsats. Arkivfoto

Jobcentre får dumpekarakter

Indsatsen over for ledige og virksomheder i de nye jobcentre får dumpekarakter af flertallet af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd, som selv har ansvaret for centrenes indsats.

Af Lene Petersen, Fagbladet 3F

Fakta om jobcentrene

Fra 1. januar 2007 flyttede AF og kommunernes beskæftigelsesafdelinger sammen i de nye jobcentre - et i hver kommune. Jobcentrene samler dermed beskæftigelsesindsatsen ét og samme sted for både virksomheder, forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige (f.eks. kontanthjælpsmodtagere).

Jobcentrenes indsats over for ledige og virksomheder er i nogle tilfælde ringere, og er i bedste fald ikke blevet bedre i forhold til tidligere, hvor det var kommunerne og Arbejdsformidlingen, der havde ansvaret for at matche de ledige og virksomhederne.

Det viser en ny undersøgelse, der som den første har spurgt medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd (LBR) om deres opfattelse af beskæftigelsesindsatsen, efter at rådene nu har eksisteret et års tid.

57 procent af medlemmerne LBR-medlemmerne mener, at indsatsen hverken er værre eller bedre end før - eller ligefrem dårligere.

Direktøren for Horsens Gummivarefabrik og medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Horsens, Jette Christensen, der også sidder i hovedbestyrelsen for Dansk Industri, retter en skarp kritik mod jobcentrene.

- Jeg er nok lidt skuffet. Mit indtryk er, at den statslige del af jobcentret har så få ressourcer, at de ud over den lovbestemte del kun kan servicere deres kernekunder. Det er i hvert fald den forklaring, vi får, siger Jette Christensen.

- Tidligere havde vi et godt samarbejde med AF. Vi fik besøg, og kunne altid få anvist arbejdskraft. AF's medarbejdere kendte vores virksomhed og vores kultur. Men det er faktisk gået i fløjten. De har ikke ressourcer til at lære os at kende. Når vi henvender os, får vi ikke engang nogen tilbagemelding. Så jeg gider ikke bruge dem mere, siger Jette Christensen, der i stedet er begyndt at bruge jobnet.dk, når hun skal rekruttere arbejdskraft.

Hun erkender, at jobcentrene kan have svært ved at anvise arbejdskraft som følge af den lave ledighed.

- Men det nytter ikke at svigte sine kunder. Virksomhedskontakten er utrolig vigtig, også af hensyn til de ledige, som de for eksempel skal have i arbejdsprøvning. Men lige nu er det som om, de ikke har brug for os. Vi kan i hvert fald ikke få en ordentlig dialog, siger hun.

Masser af bureaukrati

De lokale beskæftigelsesråd

LBR er lokale beskæftigelsesråd. Rådene blev nedsat som erstatning for de regionale arbejdsmarkedsråd og kommunernes koordinationsudvalg, da AF blev nedlagt ved udgangen af 2006 og erstattet af et jobcenter i hver kommune. Rådenes opgaver er at overvåge resultater og effekter af jobcentrets beskæftigelsesindsats. Desuden skal rådene rådgive om, hvordan man kan forbedre den kommune og statslige indsats i jobcentret.

Rådene består af et medlem af kommunalbestyrelsen, op til tre medlemmer fra henholdsvis DA og LO, op til to medlemmer fra DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer, nu DH, Danske Handicaporganisationer) et medlem fra FTF (tidligere Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - hovedorganisation), AC (Akademikernes Centralorganisation), PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og det lokale integrationsråd, samt op til to repræsentanter fra lokale foreninger med beskæftigelsesmæssig relevans.

3F har repræsentanter i næsten alle LBR.

Formand for HK Østjylland, Viggo Thinggård, der også er formand for det lokale beskæftigelsesråd i Silkeborg, er også blandt kritikerne. Han ser to hovedproblemer i systemet i dag.

- Medarbejderne i jobcentrene gør alt hvad de kan. Men mit indtryk er, at de er tvunget til at bruge en masse tid på bureaukrati, kontrol og registrering, frem for at bruge tid på den enkelte ledige og den enkelte virksomhed. Ministeren snakker om at gøre noget ved det, men mig bekendt har det ikke ændret sig, siger Viggo Thinggård.

- Det andet problem er, at for kommunerne stopper arbejdsmarkedet ved kommunegrænsen. Derfor har vi fra lønmodtagersiden svært ved for eksempel at få sat uddannelsesprojekter i gang på tværs af kommunerne, selvom det kan være svært at stable et hold på benene med ledige kun fra ét jobcenter, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Lagt på: 13. Februar 2008 00:06

Sidst ændret: 13. Februar 2008 13:45

Læs op
Print
Send

Fakta

Sådan svarede de Rundspørgen er gennemført af research- og analysefirmaet Kaas & Mulvad for Nyhedsbrevet 3F. I alt har godt 450 ordinære medlemmer af LBR deltaget i undersøgelsen.

40,7 procent af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd mener, at indsatsen overfor virksomhederne hverken er værre eller bedre end tidligere. 16,1 procent mener, at den ligefrem er blevet værre i det nye system, altså i alt 56,8 procent.

Kun 25 procent mener, den er blevet bedre. Når det gælder de ledige, mener 34,1 procent, at indsatsen hverken er værre eller bedre, og 19,3 procent at den ligefrem er blevet dårligere - i alt 53,4 procent. En tredjedel mener dog, at indsatsen er blevet bedre.

3F-links

Seneste nyheder

" />

Indsatsen over for ledige og virksomheder i de nye jobcentre får dumpekarakter af flertallet af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd, som selv har ansvaret for jobcentrenes indsats. Arkivfoto

Jobcentre får dumpekarakter

Indsatsen over for ledige og virksomheder i de nye jobcentre får dumpekarakter af flertallet af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd, som selv har ansvaret for centrenes indsats.

Af Lene Petersen, Fagbladet 3F

Fakta om jobcentrene

Fra 1. januar 2007 flyttede AF og kommunernes beskæftigelsesafdelinger sammen i de nye jobcentre - et i hver kommune. Jobcentrene samler dermed beskæftigelsesindsatsen ét og samme sted for både virksomheder, forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige (f.eks. kontanthjælpsmodtagere).

Jobcentrenes indsats over for ledige og virksomheder er i nogle tilfælde ringere, og er i bedste fald ikke blevet bedre i forhold til tidligere, hvor det var kommunerne og Arbejdsformidlingen, der havde ansvaret for at matche de ledige og virksomhederne.

Det viser en ny undersøgelse, der som den første har spurgt medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd (LBR) om deres opfattelse af beskæftigelsesindsatsen, efter at rådene nu har eksisteret et års tid.

57 procent af medlemmerne LBR-medlemmerne mener, at indsatsen hverken er værre eller bedre end før - eller ligefrem dårligere.

Direktøren for Horsens Gummivarefabrik og medlem af det lokale beskæftigelsesråd i Horsens, Jette Christensen, der også sidder i hovedbestyrelsen for Dansk Industri, retter en skarp kritik mod jobcentrene.

- Jeg er nok lidt skuffet. Mit indtryk er, at den statslige del af jobcentret har så få ressourcer, at de ud over den lovbestemte del kun kan servicere deres kernekunder. Det er i hvert fald den forklaring, vi får, siger Jette Christensen.

- Tidligere havde vi et godt samarbejde med AF. Vi fik besøg, og kunne altid få anvist arbejdskraft. AF's medarbejdere kendte vores virksomhed og vores kultur. Men det er faktisk gået i fløjten. De har ikke ressourcer til at lære os at kende. Når vi henvender os, får vi ikke engang nogen tilbagemelding. Så jeg gider ikke bruge dem mere, siger Jette Christensen, der i stedet er begyndt at bruge jobnet.dk, når hun skal rekruttere arbejdskraft.

Hun erkender, at jobcentrene kan have svært ved at anvise arbejdskraft som følge af den lave ledighed.

- Men det nytter ikke at svigte sine kunder. Virksomhedskontakten er utrolig vigtig, også af hensyn til de ledige, som de for eksempel skal have i arbejdsprøvning. Men lige nu er det som om, de ikke har brug for os. Vi kan i hvert fald ikke få en ordentlig dialog, siger hun.

Masser af bureaukrati

De lokale beskæftigelsesråd

LBR er lokale beskæftigelsesråd. Rådene blev nedsat som erstatning for de regionale arbejdsmarkedsråd og kommunernes koordinationsudvalg, da AF blev nedlagt ved udgangen af 2006 og erstattet af et jobcenter i hver kommune. Rådenes opgaver er at overvåge resultater og effekter af jobcentrets beskæftigelsesindsats. Desuden skal rådene rådgive om, hvordan man kan forbedre den kommune og statslige indsats i jobcentret.

Rådene består af et medlem af kommunalbestyrelsen, op til tre medlemmer fra henholdsvis DA og LO, op til to medlemmer fra DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer, nu DH, Danske Handicaporganisationer) et medlem fra FTF (tidligere Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - hovedorganisation), AC (Akademikernes Centralorganisation), PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og det lokale integrationsråd, samt op til to repræsentanter fra lokale foreninger med beskæftigelsesmæssig relevans.

3F har repræsentanter i næsten alle LBR.

Formand for HK Østjylland, Viggo Thinggård, der også er formand for det lokale beskæftigelsesråd i Silkeborg, er også blandt kritikerne. Han ser to hovedproblemer i systemet i dag.

- Medarbejderne i jobcentrene gør alt hvad de kan. Men mit indtryk er, at de er tvunget til at bruge en masse tid på bureaukrati, kontrol og registrering, frem for at bruge tid på den enkelte ledige og den enkelte virksomhed. Ministeren snakker om at gøre noget ved det, men mig bekendt har det ikke ændret sig, siger Viggo Thinggård.

- Det andet problem er, at for kommunerne stopper arbejdsmarkedet ved kommunegrænsen. Derfor har vi fra lønmodtagersiden svært ved for eksempel at få sat uddannelsesprojekter i gang på tværs af kommunerne, selvom det kan være svært at stable et hold på benene med ledige kun fra ét jobcenter, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Lagt på: 13. Februar 2008 00:06

Sidst ændret: 13. Februar 2008 13:45

Læs op
Print
Send

Fakta

Sådan svarede de Rundspørgen er gennemført af research- og analysefirmaet Kaas & Mulvad for Nyhedsbrevet 3F. I alt har godt 450 ordinære medlemmer af LBR deltaget i undersøgelsen.

40,7 procent af medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd mener, at indsatsen overfor virksomhederne hverken er værre eller bedre end tidligere. 16,1 procent mener, at den ligefrem er blevet værre i det nye system, altså i alt 56,8 procent.

Kun 25 procent mener, den er blevet bedre. Når det gælder de ledige, mener 34,1 procent, at indsatsen hverken er værre eller bedre, og 19,3 procent at den ligefrem er blevet dårligere - i alt 53,4 procent. En tredjedel mener dog, at indsatsen er blevet bedre.

3F-links