LP
Fra januar 2008 skal alle ledige, der er tilmeldt jobcentret, hver uge gå på jobnet.dk og bekræfte, at de fortsat søger job. Har du ikke selv adgang til internettet, har du mulighed for at få hjælp hertil i din 3F-afdeling. Følger du ikke reglerne, risikerer du at miste dagpengene.
Arbejdsmarkedsstyrelsen er i gang med at forberede de nødvendige it-systemer. Du bliver først omfattet af reglerne, når du har fået et brev fra dit lokale jobcenter med en kode, som du skal bruge for at komme ind på den rigtige side på jobnet.dk. Af brevet vil det også fremgå, hvordan du præcist skal bekræfte, at du søger job.
Har du spørgsmål til de nye regler, kan du kontakte din 3F-afdeling. LP
Lagt på: 14. December 2007 00:06
Sidst ændret: 12. December 2007 11:51