Af Karsten Christensen, NET-Redaktionen
Han finder det dokumenteret i rapporten, at a-kasserne udgør en væsentlig forskel på det arbejdsmarkedspolitiske felt.
”Vi kan se, at a-kasserne henviser ledige medlemmer til ikke mindre end 78.000 job om året. Det er en linie, som vil blive udbygget. Husk på, at vi er stadig i første fase af de nye opgaver i a-kasserne,” siger Torben D. Jensen.
A-kasserne har samlet reduceret omkostningerne med godt fem procent i 2006, og det finder Torben D. Jensen rimeligt i forhold til den reducerede ledighed.
”Samtidig har a-kasserne fået lagt cv-samtaler og tre måneders rådighedssamtaler oven i de øvrige opgaver, hvilket øger ressourcebehovet,” minder Torben D. Jensen om.
85 procent af de ledighedsberørte er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres a-kasse, og de finder Torben D. Jensen slående, når man tager i betragtning, at a-kasserne også optræder som myndighed over for medlemmerne.
”De gode resultater betyder imidlertid ikke, at vi i a-kasserne nu kan sige, at vi er i mål. De gode resultater forpligter os til fortsat at arbejde professionelt og målrettet på en lang række områder. Det skylder vi både medlemmerne og samfundet,” siger Torben D. Jensen.
Læs mere om AK Samvirkes syn på benchmarkingrapporten på http://www.ak-samvirke.dk/index.php?article=1547
Lagt på: 06. December 2007 11:50
Sidst ændret: 06. December 2007 11:52