Af Karsten Christensen, NET-Redaktionen
Han er enig med de radikale i, at unødvendigt bureaukrati skal væk, men han anser beskæftigelsesindsatsen for at være for vigtig til at være en privat sag for jobkonsulenter.
De radikale foreslår at udvide metodefriheden på centrene, men derved kaster de ifølge DA-chefkonsulenten de nuværende styringsredskaber over bord uden at sætte andre i stedet.
”Hvordan skal vi så sikre en ensartet beskæftigelsesindsats i hele landet, der er fokuseret på at få de ledige i job? Udgangspunktet er jo, at nogle centre lever op til kravene, mens andre ikke gør det. Det hjælper hverken de gode eller de dårlige centre at slække på kravene til, hvad vi forventer,” siger Jørgen Bang-Petersen.
Han peger for eksempel på, at de krav, der er i lovgivningen om, at jobcentret hver tredje måned skal have en kontakt til ledige, skal opfattes som en ret for den enkelte ledige til at blive taget alvorlig.
”Ledige skal ikke bare overlades til selv, men hjælpes og skubbes ud i job. De betydelige forskelle, der i dag er på jobcentrenes indsats, viser, at det kniber med styringen. Løsningen er ikke at lukke øjnene for ubehagelige statistikker, men at påtage sig et ledelsesansvar i jobcentrene," siger Jørgen Bang-Petersen.
Lagt på: 20. November 2007 16:30
Sidst ændret: 20. November 2007 16:32