Høj ledighed trods lang uddannelse

Mens ledigheden har kurs mod nulpunktet for de fleste faggrupper, kniber det for mange ledige med en akademisk uddannelse at få et job. I Aalborg kunne leder af virksomhedscentret i det lokale jobcenter Kirsten Hein for nyligt i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende konstatere, at alle de højtuddannedes a-kasser ligger over kommunens ledighedsgennemsnit på 4,9 procent.

For eksempel ligger ingeniørernes ledighedsprocent på 5,1 procent, mens magistrene har en ledighedsprocent på 9,6. Samlet er der 500 ledige ingeniører, magistre og andre akademikere i Aalborg Kommune, og Kirsten Hein betegnede det som beskæmmende for det lokale erhvervsliv, at man ikke i større omfang har øje for de ressourcer, der ligger i denne gruppe af ledige, og som kunne bidrage til en positiv udvikling af det nordjyske erhvervsliv.
For fagforbundet DJØF's vedkommende er ledigheden blandt de nordjyske medlemmer på 6,9 procent, og det kalder medlem af DJØF's hovedbestyrelse for de arbejdssøgende i DJØF, Birgit Drejer, for spild af ressourcer.
”Arbejdsgiverne er for kræsne og snævre i deres rekrutteringspolitik og mangler visioner til at prøve noget nyt,” siger Birgit Drejer til Newspaq.
Hun mener, at arbejdsgiverne må indse, at de må tage deres del af ansvaret for at bringe langtidsledige, velkvalificerede djøf'ere tilbage på arbejdsmarkedet. Gevinsten for dem består i, at at der er god økonomi i at ansætte ledige med en akademisk uddannelse.
”I en periode, hvor arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, mangler vi, at arbejdsgiverne indser, at langtidsledighed ikke er diskvalificerende, men blot en anden type erfaring,” siger Birgit Drejer.
Hun har set flere eksempler på, at arbejdsgivere har fravalgt langtidsledige djøf'ere og i stedet lader stillinger være ubesatte.
”Tomme stole løser ikke arbejdsgivernes problem, men skaber nye i form af arbejdsbetinget stress bland de ansatte,” påpeger Birgit Drejer.


Lagt på: 06. November 2007 10:50

Sidst ændret: 06. November 2007 10:52