Af Karsten Christensen, NET-Redaktionen
Sagen drejer sig om, hvorvidt a-kassemedlemmer, der er overgået på efterløn efter 2004, havde krav på vejledning og information om, at optjent ferie kunne udbetales efter ferieåret, uden at der blev modregnet i efterlønnen.
Omkring 40.000 a-kasemedlemmer har hver 10.000-15.000 kroner på spil, som de har fået modregnet i efterlønnen, fordi deres a-kasse rettede sig efter en vejledning fra Arbejdsdirektoratet, som ikke tog højde for et hul i ferieloven, der gav dem mulighed for at få penge i stedte for at holde ferie.
Hullet er siden blevet lukket, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i april 2006 udsendte en ny bekendtgørelse.
Men Arbejdsmarkedets Ankenævn afsagde i efteråret 2006 en kendelse, der gav en borger mulighed for at fortryde sin beslutning om at holde ferie - efter at ferien var afholdt - fordi a-kassen efter ankenævnets opfattelse ikke havde opfyldt sin oplysningspligt.
Arbejdsmarkedets Ankenævn mente, at borgeren skulle have en fortrydelsesret, fordi arbejdsløshedskassen ikke af egen drift kontaktede borgeren og vejledte om konsekvenser og alternativer, da arbejdsløshedskassen modtog borgerens feriekort til attestation.Beskæftigelsesministeriet anlagde sag mod Arbejdsmarkedets Ankenævn for at få prøvet afgørelsen om rækkevidden af a-kassernes vejledningspligt. Ankenævnets afgørelse kan efter ministeriets opfattelse i yderste fald betyde, at arbejdsløshedskasserne og offentlige myndigheder i en lang række simple ekspeditionssager skal undersøge, om man bør vejlede om forhold, som borgeren ikke selv har bedt om vejledning om.
Beskæftigelsesministeriet nedlagde påstand om, at nævnets afgørelse er ugyldig, mens Arbejdsmarkedets Ankenævn har påstået sagen afvist med henvisning til, at Beskæftigelsesministeriet ikke har nogen relevant retlig interesse i at føre sagen.
Det fremgår af dommen, at afgørelsen fra Ankenævnet er truffet af et uafhængigt nævn, der ikke har betydning for Beskæftigelsesministeriets udførelse af sine opgaver. Hvis ministeriet ønskede at få afklaret eventuelle utilsigtede uoverensstemmelser, kunne man have gjort det gennem lovgivning, mener landsretten
I en kortfattet kommentar til dommen konstaterer Beskæftigelsesministeriet, at det er Østre Landsrets opfattelse, at ministeriet ikke har en retlig interesse i at føre sagen.
På grund af folketingsvalget den 13. november har ministeriet ikke yderligere kommentarer til rettens afgørelse på nuværende tidspunkt. Først efter valget vil der blive taget stilling til, hvad der skal ske i sagen.
Det gælder både spørgsmålet om en eventuel anke og spørgsmålet om afgørelsens konsekvenser for de borgere, hvis sager er stillet i bero.
Formanden for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Morten Kaspersen, siger, at afgørelsen i landsretten viser, at ministeriet skal respektere det ankesystem, der sikrer borgerne ankemuligheder og retssikkerhed.
”Det er bekymrende, at ministeren overhovedet valgte at rejse sagen kod Ankenævnet, blot fordi han ikke kan lide deres afgørelser. Men det er betryggende, at domstolen holder fast i retssikkerheden for borgerne og vores medlemmer. Tilbage står nu at give medlemmerne de penge, de har krav på,” siger Morten Kaspersen.
Lagt på: 31. Oktober 2007 15:30
Sidst ændret: 31. Oktober 2007 15:32
