Af Klaus Buster Jensen, klaus.j@3f.dk
3F’erne ligger i den kedelige ende af alle opgørelser over danskernes sundhed: Får for lidt motion, spiser for fedt og for lidt grønt.
Det viser en undersøgelse hos 3F’s webpanel. Dobbelt så mange 3F’ere er svært overvægtige og samtidig rører hver tredje 3F’er sig aldrig.
Derfor lever 3F’ere heller ikke så længe som andre faggrupper, der har længere uddannelse.
For at gøre noget ved de kedelige rekorder, deltager 3F i en motionskampagne sammen med DR og sundhedsministeriet. Kampagnen ’Kom i gang Danmark’ vil gøre det sjovt at motionere. Du kan lave dit eget motionsprogram hjemmesiden www.dr.dk/motion fra på mandag.
Samtidig sætter fagbladet fokus på sundhed og motion i de næste tre måneder. På Fagbladet XL kan du læse om vores tre testpersoner, der vil knokle for at komme i bedre form – Kom med gode råd og opmuntring, eller fortæl hvordan det går med din motion. Du kan også få gode råd til dig og kollegaerne om motion fra vores motionsekspert.
Du kan bestille en plakat om kampagnen i shoppen på tillid.dk
Lagt på: 05. September 2007 09:27
Sidst ændret: 05. September 2007 17:25