Kvinder er der nok af på gulvplan - men i fagbevægelsens hierarki når alt for få kvinder længere end til at blive tillidsrepræsentant. Arkivfoto.
Ligestillingen i fagbevægelsen bliver mere skæv
Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk
Det er en konstatering så trist som en regnvejrsdag i juli: Ligestillingen inden for LO-fagbevægelsen står i stampe. Nogle steder er kønsfordelingen oven i købet blevet mere skæv inden for den seneste kongresperiode 2003-2006.
Det er den overordnede hovedkonklusion på det seneste ligestillingsregnskab fra LO, som ud over en aktuel status "samler op" på ligestillingsudviklingen i LO-fagbevægelsen inden for de seneste fire år.
Flest kvinder på gulvet
En nærmere læsning af regnskabet tegner et velkendt mønster: Kvinderne er underrepræsenterede i de besluttende organer.
Overordnet set er mænds repræsentation gået op og kvinders ned i forretningsudvalg, hovedbestyrelser og på forbundenes egne kongresser i perioden 2004 til 2006.
Der er altså en tendens til, at jo længere væk, man kommer fra arbejdspladsen, jo flere mænd møder man. På virksomhedsplan er kvinderne nemlig godt med: De udgør 44 procent af alle de tillidsvalgte i LO-familien, som i regnskabet tæller 15 ud af 17 LO-forbund, fire karteller og selve LO.
Plus hos 3F
En smule solskin
LO's ligestillingsregnskaber opregner også nogle plusser:
*11 af de 20 organisationer har ligestillings- og/eller familiepolitikker som en del af deres politiske program (blandt andre 3F).
*To forbund - 3F og Socialpædagogerne - og LO har egentlige målsætninger for ligestillingsindsatsen. Der er hermed tale om en lille fremgang i kongresperioden.
*Seks forbund (blandt andre 3F), et kartel og LO har udarbejdet kønsopdelte lønstatistikker for personalet. Igen en lille fremgang.
* Det er overvejende de store forbund, der arbejder aktivt med ligestilling og mainstreaming. Dermed er over én million af LO-fagbevægelsens medlemmer medlem af en organisation, der har en aktiv ligestillingsindsats, konkluderes det i regnskabet.
3F hører til en af duksene i klassen.
Blandt andet har 3F fra 2004 til 2006 haft en fremgang i kvinders repræsentation i forbundets hovedbestyrelse, lige som 3F sammen med Teknisk Landsforbund som de eneste forbund i 2006 havde en overrepræsentation af kvinder i forretningsudvalget.
Aftalen om Fair Repræsentation i fusionen mellem SiD og KAD, som skulle sikre pladser til en vis andel tidligere KAD'ere, har været et effektivt middel til at få kvinderepræsentationen op.
Fagbevægelsen har et problem
Og at 3F klarer sig så relativt pænt i LO-statistikken kan i høj grad tilregnes Fair Repræsentation, mener næstformand i 3F Jane Korczak.
- Aftalen befordrer en naturlig opmærksomhed på hele ligestillingsområdet, siger hun.
Ikke desto mindre kalder de overordnede tal i LO's ligestillingsregnskab på handling, mener Jane Korczak.
- Vi bliver nødt til at erkende, at der er et problem. Hvis vi vil have en politik for kønsmæssig ligestilling og for så vidt også for etnisk mangfoldighed, kan vi ikke bare lade tingene gå sin gang. Vi må kigge efter i vores love og vedtægter og se, hvad der ligger til grund for skævhederne. Og vi bliver nødt til at fastholde fokus, turde diskutere og turde lave eksperimenter - for "plejer" virker ikke her, siger Jane Korczak.
Kræver handling
Lektor ved Aalborg Universitet Anette Borchorst er enig.
Hun understreger, at det er utroligt vigtigt og et stort skridt, at LO overhovedet laver et sådant ligestillingsregnskab, for det er ret unikt for ligestillingsarbejdet.
Når det er sagt, mener hun heller ikke, at regnskabet ser for godt ud.
- Der skal ske noget ekstraordinært, hvis man vil nå de mål, man har sat sig, for det kommer ikke af sig selv. Man må beslutte sig for at tage nogle mere rabiate værktøjer i brug eller i hvert fald beslutte, at hvis der ikke er sket ændringer inden for eksempelvis et år, så tager man den slags metoder i brug, siger Anette Borchorst.
Kønskvotering
Mandsdominerede forsamlinger er heller ikke helt legitimt i forhold til, at fagbevægelsen udadtil plæderer ligestilling.
- Man bør lytte til de signaler, der er sendt ved de seneste to overenskomstforhandlinger, nemlig øremærket barsel til mænd og oprettelsen af en barselsfond. For vi ved godt, at de synspunkter fremmes, når der sidder flere kvinder med ved bordet.
- Og så er der da også det rent "retfærdighedsmæssige" synspunkt, at så mange kvinder er medlemmer og betaler kontingent uden at have tilstrækkelig med indflydelse, siger Anette Borchorst.
Hun peger på flere metoder, fagbevægelsen kan tage i brug:
Direkte kønskvotering, aktiv rekruttering af kvinder samt nogle uddannelsestiltag, der har positiv effekt på kvindernes vej til de besluttende organer.
- Jeg tror, man på den måde kan ændre på forholdene. Men det kræver en vilje, og det kræver en understøttelse af kvinderne, for det kommer altså ikke af sig selv, siger hun.
Lagt på: 04. Juli 2007 09:50
Sidst ændret: 04. Juli 2007 12:46
Fakta |
|
For få kvindelige afdelingsformænd
"Det er problematisk, at der er under 20 procent kvinder på afdelingsformandsniveau. Kønssammensætningen blandt afdelingsformænd er afgørende for sammensætningen i hovedbestyrelser, forretningsudvalg og på kongresser". |
