Norsk rapport: Rose er i overhængende fare

Den nigerianske sexslave skal ikke frygte hævn fra sine bagmænd, når hun bliver udvist til Nigeria, fastslår rapport fra Udlændingeservice. En langt grundigere norsk rapport og den norske ambassade i Nigeria mener det stik modsatte.

Af Jens Høvsgaard, Fagbladet 3F, Jens@bylant.dk

Hvis Rose, den nigerianske sexslave, der nu skal udvises fra Danmark, havde været så "heldig", at hendes bagmænd havde tvunget hende til at trække på Karl Johansgaten i Oslo i stedet for i Istedgade, så havde hendes fremtid måske set lysere ud.

I modsætning til Danmark, hvor asylmyndighederne siden 2004 har sendt 14 kvindelige ofre for menneskehandel retur til deres bagmænd i Nigeria, så valgte man i Norge alene i 2005 at give humanitært ophold til 5 nigerianske kvinder, der frygtede for repressalier fra deres alfonser.

Jens Erik Grøndahl, der er førstesekretær ved den norske ambassade i Nigeria, og derfor har de aktuelle forhold helt tæt inde på livet, fortæller, at kvinderne har fået opholdstilladelse, fordi deres frygt er begrundet.

- Ja, en del af ofrene har en virkelig reel grund til at frygte for deres sikkerhed, siger Jens Erik Grøndahl til Fagbladet 3F.

Frygt er ren forstillelse

Både i Danmark og i Norge er de nigerianske prostituerede i de seneste år blevet en markant del af prostitutionsmiljøet.

Derfor valgte begge lande i 2006 at sende såkaldte "fact finding"-missioner til Nigeria for at undersøge, hvad der møder ofre for menneskehandel, hvis de bliver sendt hjem.

For både den danske delegation fra Udlændingeservice og den norske fra Landinfo gjaldt det, at deres arbejde skulle munde ud i en rapport, som de to landes asylmyndigheder kan benytte, når nigerianske ofre for menneskehandel skal have behandlet deres asylsager. Men her hører ligheden så også op. Mens den danske delegations rapport konkluderer, at de kvindelige asylsøgere trygt kan sendes tilbage uden frygt for repressalier fra vrede bagmænd, så fremgår det stik modsatte af den norske rapport.

- Det er ren forstillelse, når nigerianske ofre for menneskehandel i Danmark giver udtryk for en meget stærk frygt for at blive returneret til Nigeria, bliver direktøren for Det Katolske Sekretariat i Nigeria, Barth Nwanedo, citeret for i den danske rapport.

I den norske rapport fortæller nonnen Sister Florence, der er leder af organisationen COSUDOW, det modsatte. Ifølge Sister Florence er både offeret og offerets familie i fare, hvilket bekræftes af Orakwue Arinze fra NAPTIP, den nigerianske regerings agentur mod menneskehandel.

Det er ret bemærkelsesværdigt, da netop repræsentanter for samme organisation i den danske rapport udelukkende er citeret for at sige, at kvinderne så absolut ikke har noget at frygte ved en tilbagevenden til Nigeria.

Menneskehandlerne er farlige

I de to rapporter, er der også stor uenighed om, hvor velorganiserede og dermed hvor farlige menneskehandlerne er.

I den danske rapport fortæller NAPTIP repræsentanter, at bagmændene er så små fisk, at de ikke magter at forfølge en kvinde eller hendes familie, hvorimod man i den norske rapport kan læse, at bagmændene er yderst effektive og strukturerede på en måde, der gør det meget vanskeligt for politiet at knække deres netværk.

Fagbladet 3F har tidligere fortalt, at den danske delegation, der bestod af to mand, kun havde sparsom tid til at udføre deres arbejde i Nigeria, da der samtidig skulle laves en rapport om fængselsforhold i landet.

Derfor talte delegationen kun med fire kilder i Nigeria, hvorimod den syv mand store norske delegation havde lejlighed til at konsultere atten kilder.

Lagt på: 02. Maj 2007 11:30

Sidst ændret: 02. Maj 2007 12:16