Af Jens Høvsgaard, Fagbladet 3F, Jens@bylant.dk, Af Jens Høvsgaard, Fagbladet 3F, Jens@bylant.dk
Husker du Rose, den nigerianske sexslave, der sidste år fortalte sin frygtelige historie i Fagbladet 3F?
De kyniske og brutale bagmænd, der havde transporteret hende herop, og som hver dag tvang hende til at sælge sin krop til 20-30 danske mænd i de små, ulækre videokabiner i sexbiografen NonStop Bio i Istedgade, har ikke glemt hende.
Nu frygter hun for deres hævn, efter at hun i denne måned har fået afslag på sin ansøgning om asyl her i Danmark og derfor nu står til at blive sendt retur til sine bagmænd.
Da Fagbladet 3F mødte 26-årige Rose første gang, levede hun i skjul for både sine bagmænd og for de danske myndigheder. Siden Rose var 16 år, havde afrikanske gangstere holdt hende som slave og tvunget hende til at arbejde som prostitueret i både Nigeria, Italien og i Danmark. De havde banket hende, brændemærket hende, voldtaget hende og lænset hende for hver en krone, hun havde tjent på sit usle job som prostitueret.
I februar sidste år havde Rose fået nok. Hun var stukket af fra sin københavnske alfons og holdt sig skjult hos Christian, en dansk mand, der havde forbarmet sig over hende, da han en tilfældig aften fandt hende opløst i gråd ved et busstoppested på Vesterbrogade. Han havde tilbudt hende mad og midlertidigt husly, men da han havde hørt hele hendes grufulde beretning, stod det klart for ham, at her var der et menneske i så stor nød, at han kun kunne gøre ét - holde hende skjult og prøve på at give hende noget, der kunne minde om en anstændig tilværelse.
Rose havde levet under jorden i et halvt år, da hun fortalte sin historie til Fagbladet 3F. I de seks måneder havde både hun og Christian hver eneste dag skullet kigge sig over skulderen af frygt for at blive opdaget: Det var en helt igennem uholdbar situation. Derfor valgte Rose at komme frem fra sit skjul for at søge hjælp hos de danske myndigheder. Hun søgte om asyl, og samtidig valgte hun at gå til politiet for at fortælle om det netværk af gangstere, der havde holdt hende som slave. Hun gjorde det, fordi både justitsministeren, integrationsministeren og socialministeren utallige gange havde opfordret kvinder i samme situation til at samarbejde med politiet, så deres bagmænd kunne komme bag tremmer.
- Det er jo et svært miljø at efterforske i, så det er af afgørende betydning, at vi får oplysninger fra kvinderne i miljøet. Vi er afhængige af at få sådanne oplysninger - især når de kommer fra en person, der tør stå ved dem, og som er troværdig, siger vicepolitikommissær René Hansen fra Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.
Da Rose gik til politiet, vidste hun, at hun nu bragte sig selv og sit liv i endnu større fare, men hun troede og håbede på, at politiet og de danske myndigheder kunne garantere for hendes sikkerhed. Det lå ligesom mellem linjerne, kunne hun fornemme, da hun afgav sin vidneforklaring til politiet - en forklaring, der indtil nu har betydet, at politiet er lykkedes med at fængsle en kvinde, der holdt to andre nigerianske kvinder som sexslaver i København. Kvinden var en del af det gangsternetværk, der også "ejede" Rose. Kvinden blev anholdt i en lejlighed på Nørrebro, men lejlighedens ejer - den afrikanske forretningsmand, der tvang Rose til at arbejde som prostitueret, nåede at stikke af, inden politiet fik fat i ham. I dag sidder han i Nigeria og venter - venter på Rose, som han ikke har glemt. Han har en regning, der skal betales.
Du kan læse Fagbladet 3F's tidligere historie om Rose i nummer 17, 2006.
"Menneskehandlere kan opspore en kvinde, hvis de har mistanke om, at hun har planer om at samarbejde med myndighederne. I sådanne tilfælde er der mulighed for, at de hyrer personer fra paramilitære grupper som Bakassi Boys, Egbesu Boys eller OPC for på den måde at få kvinden dræbt til advarsel for andre kvinder."
Så rå og brutale forhold kan ofre for kvindehandel se frem til, når de får afslag på asyl i Danmark og sendes tilbage til deres hjemland, Nigeria.
Det kan læses i en fælles dansk/britisk rapport fra 2004. Udlændingeservice står bag rapporten, der bruges som baggrund, når asylsøgere skal have deres sag vurderet hos de danske udlændingemyndigheder. Men selvom flere af de nigerianske kilder, der er blevet interviewet til rapporten, advarer om, at kvindernes liv kan være i fare, har de danske myndigheder givet afslag til samtlige nigerianske kvinder, der har søgt asyl med henvisning til frygten for, hvad deres bagmænd kan finde på, når de vender tilbage til Nigeria.
Siden 2004 har i alt 14 kvinder, der i deres asylansøgning har hævdet at være ofre for kvindehandel, fået afslag på asyl. Kvinderne har alle angivet den - ifølge rapporten - begrundede frygt for repressalier fra deres bagmænd. Alligevel har Flygtningenævnet sendt dem retur, og da der ikke føres kontrol med afviste asylsøgeres videre skæbne, kan disse kvinder altså være blevet sendt tilbage til forfølgelse eller til det, der er værre.
De afrikanske prostituerede er i de seneste år blevet meget synlige i det danske gadebillede. Indtil for et par år siden sendte de afrikanske menneskehandlere især kvinderne til Spanien og Italien, men en øget indsats fra politiet i de to lande har betydet, at menneskehandlerne nu har rettet blikket mod prostitutionsmarkedet i Skandinavien, hvilket uvilkårligt vil medføre en stigning i antallet af asylansøgninger her i Danmark.
På den baggrund valgte Udlændingeservice i slutningen af sidste år at opdatere oplysningerne fra 2004.
Da en delegation på to mand fra Udlændingeservice, der er det organ, der behandler asylansøgninger, alligevel skulle til Nigeria, blev det besluttet, at de også skulle undersøge de aktuelle forhold vedrørende menneskehandel.
- Hovedformålet var at undersøge fængselsforhold i Nigeria, men da vi nu alligevel skulle til Nigeria, foreslog vi, at vi samtidig foretog en opdatering på forholdene omkring menneskehandel, fortæller den ene af de to delegationsdeltagere, fuldmægtig i Udlændingeservice Jan Olsen.
Den tid, der kunne afses til spørgsmålet om kvindehandel, var derfor knap.
- Vi havde et program med mange aftaler, derfor var der ikke tid til at interviewe alle de kilder, vi gerne ville have interviewet. Derfor er vi klar over, at kildematerialet er meget snævert, og derfor må det ikke læses alene, men skal læses i sammenhæng med rapporten fra 2004, fortæller Jan Olsen.
Men der er noget, der tyder på, at det ikke er sådan, den nye rapport fra december 2006 bliver brugt af asylmyndighederne, når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en asylsøger kan opnå asyl eller ej. I tilfældet med 26-årige Rose fra Nigeria er det således kun den nye og altså ifølge Jan Olsen utilstrækkelige rapport, der er blevet brugt. I afslaget på hendes asylansøgning refereres der udelukkende til oplysninger i rapporten fra 2006.
Boks:
I dag bliver ofre for kvindehandel, som opholder sig illegalt her i landet, sendt tilbage til deres hjemlande inden for en periode af 30 dage.
Ifølge regeringens nye handlingsplan mod kvindehandel bliver denne periode, som kaldes en refleksionsperiode, nu udvidet til 100 dage, hvis det kvindelige offer vælger at samarbejde med myndighederne om en forberedt hjemsendelse.
I handlingsplanen nævnes der intet om, hvilke tilbud eller hvilken beskyttelse kvinden får, hvis hun vælger at samarbejde med politiet.
26-årige Rose flygtede fra sine bagmænd. Nu frygter hun igen for sit liv, fordi hun ikke får asyl i Danmark.
Lagt på: 25. April 2007 13:20
Sidst ændret: 25. April 2007 14:41
