Solidt nej til privatisering i Honduras

Havnearbejdere har opnået en bred folkelig opbakning i kampen mod privatisering af Honduras havne.

Af Eva Rasmussen, Honduras

Rådhuset i den caribiske havneby Puerto Cortés i de nordlige Honduras var propfuldt forleden. Anledningen var et offentligt møde om privatisering af havnene i det mellemamerikanske land.

SITRAENP, de honduranske havnearbejderes fagforening, har opnået bred folkelig støtte i kampen mod privatiseringen. Mødet endte imidlertid ikke, som foreningen have håbet. I stedet for at tale om privatisering, valgte havnevæsnets direktør at tale om SITRAENPs lukrative overenskomst, i et åbentlyst forsøg på at så misundelse og dermed svække den folkelige opbakning. Han blev mødt med et langvarigt buh-kor, og så lukkede borgmesteren mødet.

God statslig forretning

- Det er absurd, at regeringen påstår, at den arbejder for at reducere fattigdommen og samtidig gør et ihærdigt forsøg på at privatisere så indbringende en forretning som Puerto Cortés, kommenterer havnearbejdernes formand Rigoberto Durón.

- Alene i 2006 blev der overført 400 millioner lempiras (ca. 125 millioner kroner) fra havnens indtægter til det slunkne statslige budget. For Puerto Cortés er havnen det altafgørende våben mod den fattigdom, der behersker Honduras. Fire procent af overskuddet overføres til det kommunale budget. Det betyder stadig færre hullede grusveje, et moderne stadion, gode skolebygninger, sundhedsklinikker og meget mere. Ikke midst overenskomstdækkede arbejdspladser, understreger Rigoberto Durón.

Regeringen forsøger at privatisere ad to veje: Et sultebudget for modernisering og vedligeholdse af havnen, og udlicitering af opførelsen af en ny og moderne mole, der hurtigt vil udkonkurrere de tilbageblevne misligholdte statslige.

Ja til modernisering

- Vi er enige i, at der både er behov for modernisering og udvidelse af havnen, men vi er uenige i, at regeringen giver efter for presset fra nationale og udenlandske magtgruppers krav om en international licitation af arbejdet, fastslår Rigoberto Durón.

Fagforeningen foreslår, at man accepterer et tilbud om et lån på 100 millioner dollar fra Den Mellemamerikanske Integrationsbank, BCIE. Lånet er betinget af, at havnen ikke privatiseres, men fortsaetter med at være honduranernes ejendom og indtægtskilde. Regeringens svar er, at SITRAENPs og BCIEs forslag kan indgå i den internationale licitation paa lige fod med alle andre.

Dårlige erfaringer med privatisering

I den kommende tid vil aktivister fra SITRAENP gå fra dør til dør i alle honduranske havnebyer for at fortælle om kampen mod privatiseringen og det alternative forslag til modernisering.

Honduranerne har dårlige erfaringer med privatisering af vand, el, telekommunikation, og cementfabrikker. Ingen af de privatiserede virksomheder tillader fagforeninger, selvom Honduras har ratificeret ILO’s konventioner om retten til faglig organisering. Løn- og arbejdsforhold er blevet ringere, og prisen på de tidligere offentlige ydelser er steget.

Den lovgivende forsamling, Nationalkongressen, støtter op om SITRAENPs kampagne mod privatisering af havnene.
SITRAENP er en af 3Fs og Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejdspartnere i Honduras.

Lagt på: 08. Februar 2007 10:28

Sidst ændret: 08. Februar 2007 10:42