"Hold kæft hvor er du dejlig", "Giver du et kram?", "Sæt dig på mit lår". Sød og sexet smiger, de fleste kvinder gerne vil høre fra deres kæreste. Men knap så gerne fra en meget ældre overordnet på jobbet.
27-årige Marianne Hansen kan se tilbage på, hvordan dage er blevet til år, hvor hun har fundet sig i, at hendes nu tidligere værkfører på emballagevirksomheden Glud & Marstrand i Hedensted overskred den grænse, hun selv havde så svært ved at trække. Komplimenter på jobbet bevægede sig lige så stille over i sexchikane. Direkte overgreb blev det aldrig til, men nok så mange antydninger og berøringer kan være lige så slemme - når man som Marianne Hansen er en kvinde, der har svært ved at sige fra.
- En gang var han inde og ordne en etiketmaskine, som var i stykker. Da jeg kom hen til ham, tog han en etiket i hver hånd og satte dem på hver af mine bryster og grinte, fortæller Marianne Hansen.
Hun har noteret en lang liste over krænkelser. Alt fra aen i nakken til frække sms-vittigheder klokken 23. Sms'er, der ikke huer kæresten. For på privatfronten gnaver sagen også, ikke mindst intimt. Marianne får kolde gys, når kæresten berører hende.
Manden på jobbet er kommet for tæt på. Også over for en af Mariannes kolleger, der oplever de samme grænseoverskridende tilnærmelser. Denne kvinde ønsker dog ikke at stå frem i Fagbladet 3F.
- Til sidst gik jeg til min tillidsrepræsentant, der fik arrangeret et møde i den lokale 3F-afdeling om, hvordan vi skulle løse problemet, fortæller Marianne Hansen.
Uden at det er 3F's ønske, beslutter virksomheden, at løsningen er at give værkføreren en skriftlig advarsel. Dét skuffer Marianne meget - hun havde håbet, at han enten blev flyttet til en anden afdeling eller fyret. Derfor går hun igen til tillidsrepræsentanten, der arrangerer et møde med fabrikschefen. Hér lægges alle kort på bordet, og fabrikschefen bliver chokeret over, hvor dårligt de to kvinder har det over chikanerierne. Men gjort er gjort - en skriftlig advarsel er givet, og fabrikschefen kan ikke tilbyde anden løsning end hjælp fra en psykolog, ligesom kvinderne kan blive flyttet over på et andet hold.
- Men jeg følte ikke, det var rimeligt, at det var os, der skulle flyttes, når det var ham, der var krænkeren. Og selv på et andet hold slap vi ikke for kontakt med ham, fortæller Marianne Hansen.
Natholdet kan hun ikke magte. I stedet søger hun over på virksomhedens trykkeri. Hun skriver også til Glud & Marstrands divisionsdirektør, og rækken af møder fortsætter. Konsulent Henrik Hansen fra 3F involveres, og kvinderne oplyses om deres mulighed for at anlægge en sexchikanesag.
Marianne siger ja til psykologhjælp, men nej til at køre en sag.
Hvorfor har du valgt ikke at køre en sexchikanesag?
- Det er jeg bare ikke stærk nok til.
Da Marianne Hansen får udslæt på hænderne af de materialer, hun arbejder med på trykkeriet, ender det i en sygemelding. Og 10. november 2006 forlader hun efter fem år Glud & Marstrand.
- Jeg er ked af, at jeg ikke kunne magte at blive og sørge for, at krænkelserne ikke sker for andre - især til sommer, hvor der ansættes mange unge piger. Men jeg er gået grædende fra min arbejdsplads flere gange af frustration over, at ledelsen ikke har taget mig seriøst. Det er dybt skuffende og respektløst, når man endelig er stået frem, siger Marianne Hansen, der nu har fået et andet job.
- Jeg kunne ikke koncentrere mig om mit arbejde og lavede fejl. Kiggede mig nervøst over skulderen for at tjekke, at han ikke var i nærheden, ikke mindst hvis jeg skulle bukke mig ned, siger Marianne Hansen om sine reaktioner på værkførerens chikane.
Sonja Malmstrøm skrev i efteråret 2006 til Fagbladet 3F, fordi hun havde haft en ulykkelig Marianne Hansen i røret. De to kvinder har i tre år været kolleger på Glud & Marstrand, så Sonja Malmstrøm kan nikke genkendende til Marianne Hansens beskrivelser af værkføreren, der udøver chikane på virksomheden.
Det var hun også udsat for, men som den rapkæftede pige Sonja Malmstrøm er, fik hun hurtigt sat en stopper for hans tilnærmelser. Til gengæld følte hun, at han "straffede" hende ved at sætte hende til fysisk arbejde, som hendes gigtplagede fingre ikke kunne holde til.
- Til sidst fandt jeg mig et andet job, og jeg gad ikke gøre mere ved det. Men da jeg pludselig havde Marianne i røret og fandt ud af, at han blot fortsætter, så spørger jeg mig selv, hvordan det kan ske, siger Sonja Malmstrøm, der nu kører bus i Vejle.
- Når der var travlt, gjorde han aldrig noget. Det var, når han ikke lige havde noget at se til, at det begyndte, fortæller Sonja Malmstrøm om oplevelserne med værkførerens sexchikane.
3F vil gerne være bedre til at hjælpe i sager med seksuel chikane på virksomhederne, og derfor stiller forbundet nu psykologisk krisehjælp til rådighed for ofrene for sexchikane.
Desuden har forbundet nedsat en arbejdsgruppe, der skal opsamle erfaringer med sexchikanesager og på den baggrund udvikle en slags drejebog for, hvordan virksomheder og afdelinger kan håndtere sexchikanesager.
* fysisk adfærd - direkte kontakt
* verbal adfærd - utilslørede opfordringer, sjofle vittigheder og lignende
* anden adfærd - eksempelvis forevisning af pornobilleder.
* Tal om det, hvis det sker
* Tag altid din kollega alvorligt, hvis hun siger, hun har været udsat for seksuel chikane
* Accepter ikke en sjofel omgangstone på jobbet
* Lav forebyggende politik på arbejdspladsen
* Få 3F-pjecen "Seksuel chikane på arbejdspladsen, nej tak", varenummer 7514, i din 3F-afdeling.
I 3F Hedensted har formand Ole Hansen været med til mange møder om sexchikanesagen på Glud & Marstrand. Ole Hansen betegner den som meget ulykkelig, men siger også, at som forholdene er, har 3F ikke kunnet gøre mere.
- Ingen af de to kvinder har ønsket at køre en retssag, og når de ikke vil det, kan vi blot prøve at skabe den bedste situation for at bringe kvinderne videre, og det er sket ved, at de er blevet tilbudt psykologhjælp og andre job i virksomhederne. Det er ikke os, der har ledelsesretten, så vi kan ikke forflytte en medarbejder, som Marianne har ønsket det.
Ole Hansen påpeger også, at kvinderne har ønsket, at ingen navne skulle frem i sagen.
- Og man kan ikke rigtigt anklage nogen uden at lægge navn til, og det har også gjort sagen meget kompliceret. Men sådanne sager er aldrig lige ud af landevejen, og der er ingen facitliste på løsninger, siger Ole Hansen.
3F-tillidsrepræsentant Birte Poulsen på Glud & Marstrand har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
Fabrikschef Mogens Jessen på Glud & Marstrand har disse kommentarer til virksomhedens håndtering af sagen:
- Umiddelbart efter at have fået at vide, hvad det drejede sig om, afleverede jeg en skriftlig advarsel til værkføreren om, at hvis blot der var noget, der tangerede sexchikane, ville det resultere i fyring. I den efterfølgende periode har jeg haft meget fokus på arbejdsklimaet og de menneskelige relationer for at sikre mig, at ingen medarbejdere følte sig utrygge. I den forgangne periode har der ikke været klager omkring arbejdsklima eller personrelaterede forhold. Glud & Marstrand hverken kan eller vil acceptere, at sexchikane finder sted, og vi tager kraftigt afstand fra det, understreger fabrikschefen.
Han mener også, at virksomheden har forsøgt at håndtere Marianne Hansens personlige situation på bedst mulige måde.
- Hun er blevet tilbudt nathold, job i trykkeriet og to job på vores fabrik i Løsning. Her var hun i kort tid og forlod os så. Hun havde fået mit hemmelige telefonnummer, som hun kunne ringe til, hvis hun følte sig utryg, men hun brugte det aldrig, siger Mogens Jessen.
Lagt på: 11. Januar 2007 00:06
Sidst ændret: 10. Januar 2007 13:35
