Menneskehandlere har frit spil på asylcentre

Børn og kvinder, der er sluppet væk fra en tilværelse som sexslaver, er ikke i sikkerhed på de danske asylcentre. Det erkender både Dansk Røde Kors og Red Barnet.

Af Jens Høvsgaard, Fagbladet 3F, jens@bylant.dk

Nyhedsbrevet 3F kunne i går fortælle, at tre mindreårige piger fra Nigeria, som politiet anser for at være ofre for menneskehandel, er forsvundet fra asylcenteret Gribskov, hvor de opholdt sig, mens deres asylsager blev behandlet.

Lederen af asylcentret, centerleder Gitte Nielsen, vil ikke kommentere den aktuelle sag, men siger:

- Det er fortvivlende, når børn forsvinder her fra centret. Især er det ikke rart, når det handler om børn, som vi kan frygte er ofre for menneskehandel, og det er jo næsten med sikkerhed det, der er tilfældet, når det handler om børn fra Nigeria.

Menneskehandlerne ringer til pigerne

Politiet frygter, at det er de bagmænd, som bragte pigerne til Danmark, der står bag flugten, og den frygt er særdeles begrundet. Det kan 25-årige Rose, der er stukket af fra afrikanske menneskehandlere i København og nu lever under jorden, bekræfte.

- Pigerne har mobiltelefoner, og deres bagmænd har helt sikkert ringet og truet dem til at stikke af, fortæller Rose, der selv har prøvet at modtage telefoniske trusler.

- Min telefon ringede igen og igen, og de truede med at slå mig og min familie ihjel, hvis jeg ikke kom tilbage til dem, fortæller den 25-årige nigerianske kvinde, der nu i over et halvt år har levet i skjul for både de danske myndigheder og for de afrikanske bagmænd.

Hos Dansk Røde Kors, der driver asylcentrene, er man klar over risikoen for, at bagmændene ringer og truer pigerne til at flygte, men som reglerne i lovgivningen på området er skruet sammen, kan man hverken beskytte pigerne eller forhindre deres bagmænd i at ringe til dem.

Bør anbringes på et sikkert sted

- Vi kan ikke yde nogen form for beskyttelse. Et asylcenter er et åbent sted, hvor pigerne opholder sig frivilligt, siger centerleder Gitte Nielsen til Nyhedsbrevet 3F.

Det er helt op til den kommune, der huser asylcentret, at vurdere, om en pige har brug for beskyttelse, og selv om medarbejderne på asylcentret har orienteret kommunen om, at der kan være tale om en mindreårig, der har været udsat for menneskehandel, så vil kommunens svar typisk være, at der kan ydes beskyttelse, hvis barnet entydigt har udtrykt behov og ønske herom, fortæller centerleder Gitte Nielsen.

Hvad er det for en form for beskyttelse kommunen så kan tilbyde?

- Det kan være en anbringelse på en institutionsadresse.

Hvor ofte sker det?

- Vi har ikke oplevet det, siger Gitte Nielsen, der samtidig kan fortælle, at der kun i ét tilfælde er truffet afgørelse om at tage mobiltelefonen fra en ung pige for at forhindre, at hun blev ringet op af sin alfons.

Gitte Nielsen siger, at det er hendes personlige overbevisning, at det eneste, der vil kunne hjælpe pigerne ud af bagmændenes klør, er at tvangsanbringe dem på en sikret afdeling.

- Som reglerne er, kan vi kun hjælpe dem, hvis de selv beder om at blive beskyttet, men det er pigerne ikke interesserede i, siger hun.

Red Barnet: Giv humanitær opholdstilladelse

Heller ikke Red Barnet ønsker at kommentere den aktuelle sag, men organisationen opfordrer til, at børnene i langt højere grad end nu flyttes til sikrede opholdssteder.

- Det afgørende problem er, at der kun er én ting, børnene frygter mere end deres bagmænd og et liv på gaden, og det er at blive sendt tilbage til hjemlandet. Hvis det eneste, Danmark kan tilbyde dem, er en enkeltbillet retur til deres hjemland eller det europæiske land, de er kommet fra og muligvis er blevet udnyttet i, så vil børnene hellere risikere livet i Danmark. Derfor nægter de ofte at samarbejde, siger programassistent Caspar Strand fra Red Barnet.

Red Barnet opfordrer derfor regeringen til at garantere børnene humanitært ophold i Danmark, hvis de vælger at samarbejde med politiet.

- På den måde kan vi vende bøtten, så børnene og samfundet kan danne fælles front mod bagmændene i stedet for - som det er nu - at bagmændene kan lege kispus med børnenes liv og samfundet som helhed.

- Men det er regeringen ikke indstillet på, siger Caspar Strand, til Nyhedsbrevet 3F.

Lagt på: 04. Oktober 2006 12:10

Sidst ændret: 04. Oktober 2006 14:52