Tegning: Bob Katzenelson
Enkeltbillet til helvede
"Et samfund som det danske skal måles på, hvordan vi behandler de svageste."
Citatet er fra en tale af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Men der er nogen i Danmark, der er så svage, at samfundet bevidst har valgt at lukke øjnene. Der er nogen i Danmark, der lever uden for nummer, som ikke er noteret i de offentlige registre eller kan gå til lægen med et sygesikringskort i hånden.
Handlede kvinder er vor tids sexslaver, og Danmark er på få år blevet et paradis for sexbagmænd. Tusindvis af kvinder er lokket, købt og solgt til en hastigt voksende sexindustri, der i omsætning er mindst ligeså lukrativ for bagmændene som handel med våben og narko.
25-årige Rose fra Nigeria er en af disse kvinder. Hun lever skjult i Danmark i konstant frygt for både bagmænd og dansk politi. Bliver Rose opdaget, står hun med statsgaranti til udvisning og ryger direkte retur til de samme brutale bagmænd, der har sendt hende til Danmark. Siden 2004 har Flygtningenævnet behandlet 14 sager med nigerianske kvinder, der har opholdt sig i Danmark som prostituerede. Ikke en eneste af kvinderne har fået asyl!
Derfor tør Rose ikke henvende sig til de danske myndigheder, og derfor melder andre handlede kvinder sig heller ikke til politiet. I hjemlandet holder bagmændene ofte søstre, forældre eller børn som gidsler og som sikkerhed for, at kvinderne leverer varen på lagenet. Døgnet rundt.
Groteske danske udvisningsregler
Over en periode på mere end tre måneder har Rose fortalt stumper af sine gruopvækkende oplevelser til Fagbladet 3F. Lidt efter lidt, og kun ganske langsomt, er der føjet nye kapitler til. På det område er Rose langtfra enestående. Det tager lang tid at få skabt den nødvendige tillid mellem de handlede kvinder og myndighederne eller i dette tilfælde journalisten.
Alligevel har den danske regering helt uforståeligt valgt at slå automatpiloten til. Hvis ikke kvinderne samarbejder med politiet, ryger de ud af landet i løbet af få uger. En grotesk praksis, når alle - selv regeringens egne eksperter - fastslår, at disse kvinder har brug for meget længere tid til at komme sig og til at tale om deres oplevelser.
EU foreslår, at landene som minimum giver de handlede kvinder opholdstilladelse i tre måneder - flere lande har valgt at udvide den periode, mens Danmark altså har den stik modsatte holdning.
Regeringen savner klare holdninger
Kampen mod kvindehandel vindes ikke med festtaler og nationale handlingsplaner alene. Der skal konkret handling og lovgivning til, og kvinderne skal mødes med en reel mulighed for et nyt liv.
Historien om Rose bringer kvindehandlen ind over vores dørtærskel. Det er ikke længere noget, der kun foregår uden for Danmarks grænser, men nede om hjørnet, på den anden side af gaden, her midt i familien Danmarks dagligstue. Til statsministeren, der vil måles på sin hjælp til de svageste, spørger vi:
Hvordan kan vi hjælpe Rose, og hvor længe kan vi som samfund holde til at dulme vores dårlige moral ved kun at udstede en enkeltbillet til helvede?
Lagt på: 22. September 2006 11:50
Sidst ændret: 22. September 2006 11:50
