Stockholms skarpe hjørne

Købesex har været forbudt i Sverige i syv år. Alligevel fisker gadeprostituerede åbenlyst efter kunder. Fagbladet 3F tog til Stockholm for at høre om den svenske indsats mod kvindehandel.

Trænger du til selskab?

Foran mig i aftenmørket står en pige iført åben vindjakke, opknappet bluse, kort nederdel og netstrømper. Hun smiler koket, men smilet isner væk, da jeg ryster på hovedet.

Om dagen er hjørnet af Malmskillnadsgatan og Mäster Samuelsgatan en af de gader i det centrale Stockholm, hvor travle jakkesæt iler af sted. Men når mørket falder på, skifter scenen: Så bliver hjørnet mødested for byens gadeprostituerede.

Op ad facaden til et højhus med en gigantisk Nordea-lysreklame står pigerne i små grupper og skutter sig, mens de fisker efter kunder eller spejder efter de biler, der langsomt kører forbi. Af og til stopper en bil, og vinduet rulles ned. Få minutter efter hopper en pige ind i bilen, der omgående kører væk.

72.000 kroner i bøde

Stockholms skarpe hjørne ligger kun få hundrede meter fra den svenske Riksdag, der for syv år siden gjorde det strafbart at købe sex.

Det er den sexkøbende kunde, der er kriminel, og straffen er 50 dagsbøder, som er afhængige af kundens indtægt. Den højeste bøde, politiet hidtil har udskrevet for et enkelt besøg hos en prostitueret, var på hele 72.000 kroner.

Det er almindelig anerkendt, at forbudet mod købesex har mindsket antallet af gadeprostituerede markant i de svenske byer. Til gengæld er såkaldt skjult prostitution, for eksempel escort, der aftales via internettet, steget.

På den baggrund er det relevant at spørge: Er det svenske forbud mod sexkøb en fiasko?

Den 12-årige balkanpige

- Forbudet er afgjort en fordel, for det tydeliggør, at det ikke er okay for mænd at købe sex, siger Patrik Cederlöf.

Som ansat i prostitutionsenheden under Stockholms socialforvaltning har han sin vante gang blandt byens prostituerede. Som særlig opgave skal Patrik styrke indsatsen mod kvindehandlen, hvor især unge piger fra Østeuropa fragtes til Sverige.

Arbejdet kan for eksempel være at finde en midlertidig bolig til en udenlandsk prostitueret, der er stukket af fra sin "hallick", det vil sige sin alfons. Den slags piger har Patrik mødt en del af.

- Min værste oplevelse var en 12-årig pige. Hun var transporteret den lange vej fra Balkan til sexkunderne i Malmskillnadsgatan, fortæller han.

I tæt samarbejde med politiet blev pigen "befriet", og hun har nu fast ophold i Sverige.

Mere fokus på torskene

Selv om den slags historier er hårrejsende, mener Patrik, at der er for meget fokus på pigerne - og alt for lidt på kunderne. "Torskene", som de prostituerede kalder mændene i bilerne.

- Det er jo torskene, der så at sige sponsorerer hele prostitutionsmiljøet. Mange af dem er pæne familiefædre med barnesæde bagerst i Volvoen. Men hvis torskene holdt sig væk, tørrede miljøet ud af sig selv, understreger Patrik.

Samme holdning har politiinspektør Ewa Carlenfors og politikommissær Kenneth Fredlund. De arbejder på syvende sal i Polishuset på Kungsholmen i det centrale Stockholm som ledere af politiets trafficking-gruppe (kvindehandel, red.).

- Sexkøberne må stå til ansvar for deres gerninger. Men torskene tør ikke se virkeligheden i øjnene. I stedet bilder mange af dem sig ind, at deres penge støtter nogle fattige østeuropæiske piger, siger Ewa.

- Sandheden er, at pengene går til organiseret kriminalitet med tætte forbindelser til blandt andet våben- og narkosmugling, fortsætter Kenneth og tilføjer:

- Den familiefar, der i al hemmelighed besøger en prostitueret, når han har kørt sin søn til ishockeytræning, finansierer derved også den narkosmugler, der sælger narko til hans egne børn.

14 kunder på en aften

Trafficking-gruppen har efterforsket ti sager om menneskehandel siden starten i april 2004. I en af sagerne overvågede politiet et bordel med udenlandske prostituerede, hvor der i løbet af tre uger kom 540 mænd.

- Jeg var selv ude og "spane", det vil sige observere. Den aften fotograferede vi 14 kunder til én pige, fortæller Ewa.

Ikke mange kunder føler sig stolte, når politiet konfronterer dem med fotos fra overvågningen.

- Halvdelen af kunderne tilstår med det samme. Nok fordi de frygter den offentlighed, der ellers kommer, når de skal i retten, fortæller Kenneth.

De fleste foretrækker ligeledes at få dagsbøderne sendt til deres arbejdsplads, så konen ikke får noget at vide.

- Men det gør vi kun, hvis de udtrykkeligt beder om det, siger Ewa tørt.

Rumaflytning forbudt

Selv om civile betjente jævnligt overvåger de gadeprostituerede, bruger trafficking-gruppen flest kræfter på den skjulte prostitution.

Men Kenneth vil ikke gå i detaljer med hvordan.

- Lad os sige det sådan, at vi bruger de almindelige efterforskningsmetoder. Dem er der bare ikke så mange af, tilføjer han og trækker på skuldrene.

I Sverige er rumaflytning forbudt, men i valgkampen er det blevet et tema, om politiet alligevel skal få lov til at "bugge", som svenskerne siger. Hverken Ewa eller Kenneth vil kommentere det spørgsmål.

- Med forbudet mod køb af sex har politiet fået et redskab, der giver gode resultater, understreger de.

Trafficking-gruppen er tilfreds med, at alfonserne får deres velfortjente fængselsstraf og derefter udvises af Sverige, hvis de ikke er svenske statsborgere.

Mange torsk i Stockholm

Det svenske forbud er også blevet kritiseret for at føre til mere vold, fordi "de pæne" sexkunder nu holder sig væk, så der kun er "de slemme" tilbage. Men den tror Patrik ikke på.

- Der har altid været vold og mishandling i prostitutionsmiljøet. I Holland, hvor prostitution er legalt, er der også vold, siger han.

Meget af volden og mishandlingen foregår også mellem "hallickerne" og pigerne. Trafficking-gruppen kender flere tilfælde, hvor pigerne voldtages, hvis de ikke retter sig efter alfonsens ønsker.

Tilbage på det skarpe hjørne ved Nordea-huset er klokken langt over midnat. Men selv om der nu står lidt færre piger og tripper, kører der stadig en lind strøm af biler langsomt forbi.

Torsk er der åbenbart nok af.

"For mange sexkøbere vil risikoen for opdagelse, politiefterforskning og rettergang fungere som en stærkt afholdende faktor. Ikke mindst fordi familien, bekendte og arbejdskolleger kan få kendskab til sexkøbet." (Argument for kriminalisering af sexkøb, hentet fra Prostitutionsutredningen 1993).

Hver femte mandlige stockholmer har erfaringer med købesex, konkluderer undersøgelsen Sex i Sverige fra 1996. Hvert år køber cirka 30.000 personer cirka 200.000 seksuelle tjenester.

"... I løbet af vinteren 2004 blev den 16-årige pige alvorligt syg som følge af de sexuelle overgreb. Hendes alfons sendte hende hjem til Estland, hvor hun blev indlagt på hospitalet. Lige så snart den 16-årige var blevet opereret, blev hun omgående sendt retur til Stockholm for at fortsætte med at sælge sex." (Uddrag af efterforskning fra Stockholm Politi, citeret fra Rikskriminalpolisens Lägesrapport for 2004).

Året før forbuddet mod sexkøb var der cirka 280 gadeprostituerede i Stockholm. I 2003 var der kun 190 kvinder, der trak på gaden, svarende til et fald på 31 procent. Regnes også Gøteborg og Malmø med, er gadeprostitutionen faldet med 41 procent fra 1999 til 2003, viser tal fra de sociale myndigheder. Tallene er dog forbundet med nogen usikkerhed, da kvinderne ofte arbejder periodevis.

Der er heller ikke sikre tal for, hvor mange af kvinderne, der er østeuropæiske. De fleste af de svenske gadeprostituerede er ifølge myndighederne misbrugere.

I 2003 fik politiet i Stockholm seks anmeldelser om kvindehandel, i 2004 var tallet steget til 13. Samlet modtog det svenske politi i 2004 156 anmeldelser om overtrædelse af forbuddet mod sexkøb.

I Norge raser debatten om, hvorvidt en kriminalisering af sexkøberne er vejen frem mod et voksende antal gadeprostituerede. Især opfører hundredvis af unge piger fra Nigeria sig meget påtrængende på gaderne i Oslos centrum. Stortinget er indtil videre delt på spørgsmålet, men blandt andre Oslos politidirektør har nu opfordret justitsministeren til at gøre som i Sverige, nemlig indføre et forbud mod sexkøb. Det er nødvendigt, mener politidirektøren, hvis politiet skal have bedre muligheder for at håndtere den voldsomt stigende gadeprostitution.

Danske myndigheder vurderer, at der er cirka 6.000 prostituerede i Danmark. Heraf er omkring halvdelen udenlandske. Kun ét dansk parti, SF, støtter tanken om at kriminalisere sexkøberne, mens de fleste øvrige partier er delt på spørgsmålet.

- Min værste oplevelse var en 12-årig pige. Hun var transporteret den lange vej fra Balkan til sexkunderne i Malmskillnadsgatan, siger Patrik Cederlöf, der arbejder i prostitutionsenheden under Stockholms socialforvaltning.

Politiinspektør Ewa Carlenfors og politikommissær Kenneth Fredlund fra Stockholm Politis trafficking-gruppe har efterforsket ti sager om menneskehandel siden april 2004.


Lagt på: 08. September 2006 00:06

Sidst ændret: 06. September 2006 12:10