Distributør takkker nej til tvungen arbejdskraft

Avisdistributører takker nej til tvungen arbejdskraft. Ledige, der bliver tvunget i arbejde, er ikke nødvendigvis lykken.Det mener flere arbejdsgivere, blandt andet et af de distributionsselskaber, som leverer gratisaviser i København. Det skriver Ritzau.- Vi vil gerne have ledige ud, men vi er ikke interesseret i at fungere som en form for skraldespand. Vi har oplevet, at holdningen er, at hvis man bliver tvunget i arbejde, så sørger man for at blive fyret eller passer sit arbejde ekstremt dårligt, siger Johan Kühl, chef i Kühl Distribution.Kühl Distribution beskæftiger i alt 240 bude af mange forskellige nationaliteter, og her har man valgt at sige nej til tvungen arbejdskraft.Johan Kühls udmelding kommer dagen efter, at man på et krisemøde i beskæftigelsesministeriet besluttede at svinge pisken over de arbejdsløse.De skal tvinges ud i ledige job - også uden for deres egentlige uddannelsesområde.Krisemødet i ministeriet kom efter, at det kom frem, at flere distributører ikke kunne få dansk arbejdskraft til avisruterne, men var nødt til at hente arbejdskraften i Polen.


Lagt på: 24. August 2006 16:53

Sidst ændret: 24. August 2006 16:53