Ligestillingen er gået i stå i fagbevægelsen

Fagbevægelsen kan med rette kaldes Danmarks største mandebevægelse, lyder forskers kritik af LOs nye ligestillingsregnskab. Kvinder stærkt underrepræsenteret i ledelsen.

Af nyhedstjenesten@netredaktionen.dk, NET-Redaktionen

Kvinder er generelt underrepræsenteret i fagbevægelsen i forhold til deres andel af medlemmerne.

Kvinderne udgør næsten halvdelen - 49 procent - af medlemmerne i LO, men udgør kun 43 procent af de tillidsvalgte, 31 procent af de delegerede på forbundskongresserne og 20 procent af afdelingsformændene.

Jo tættere man kommer på toppen af fagbevægelsen, jo dårligere er kvinderne repræsenteret. Og det er gået tilbage siden 2004. Dengang var der flere kvinder i både forretningsudvalg og hovedbestyrelser end i dag, fremgår det af regnskabet, der omhandler 16 ud af 18 LO-forbund, fire karteller og LO.

LO-sekretær Tina Møller Kristensen erkender, at der ikke er mange fremskridt.
- Der er ikke sket markante ryk i forhold til ligestillingen. Men selve det at lave ligestillingsregnskabet betyder, at der skabes opmærksomhed omkring kvinders meget ringe repræsentation i toppen af mange forbund, siger hun til Ugebrevet A4.

Hun henviser til, at ligestillingsregnskabet er et kun to år gammelt værktøj til at sætte gang i en proces med ligelig repræsentation af de to køn. Den proces er i fuld gang, understreger hun og peger på, at flere og flere forbund får en ligestillings- og familiepolitik, opretter ligestillingssekretariater og et selvstændigt budget til at tænke ligestilling ind i alle processer i forbundene.

Men ikke alle er imponerede. Afdelingschef i personaleafdelingen hos teleselskabet TDC og tidligere arbejdsmarkeds- og ligestillingsforsker Agi Csonka siger:

- Det er flot at lave et ligestillingsregnskab, men facit ser ikke så godt ud. Jeg er ikke imponeret, og man kunne godt have en berettiget forventning om, at fagbevægelsen som en progressiv kraft for at fremme ligestilling i samfundet kunne gøre det bedre selv, fastslår hun.

Generelt står det dog ifølge Agi Csonka ikke værre til med ligestillingen i fagbevægelsen end andre steder i samfundet. I kommunale og amtskommunale råd er 73 procent mænd, og 75 procent af erhvervslivets ledere er mænd.

Økonom i AErådet Anita Vium foreslår en ny tilgang til at opnå lige kønsrepræsentation i fagbevægelsen.

- Ligestillingen har de dårligste vilkår i den politiske og administrative top. Ved at overveje en 'top-down-strategi', hvor man sætter flere kvinder ind i toppen, vil det smitte af nedad i systemet. Samtidig skal arbejdskulturen ændres, for det nytter ikke, at der skal arbejdes 80 timer om ugen. Det skal være attraktivt for alle typer og begge køn at arbejde i fagbevægelsen, siger hun.

Derfor anbefaler hun forbundene at overveje en form for minimumskvoter for, hvor mange kvinder der skal være repræsenteret.

Lagt på: 29. Maj 2006 11:10

Sidst ændret: 29. Maj 2006 15:35