Af Morten Hansen & Ulrik Dahlin, morten.hansen@3f.dk, ulrik.dahlin@3f.dk
KVINDEHANDEL: Fagbladet 3F's journalister har i flere omgange indrykket en fiktiv annonce i Ekstra Bladet og på Ekstra Bladets købesexhjemmeside side6.dk:
"BALTISK SEXPRINSESSE, TANYA, langt hjemmefra, venter kun på, at du ringer til hende. 162/43."
Annoncen er konstrueret, så den fiktive Tanya på kun 43 kg kunne være virkelighedens Carmen.
Carmen er en rumænsk pige på 16 år, der blev købt af Fagbladet 3F's journalist. Han udgav sig for at være sexkøbmand fra Danmark.
I løbet af det første døgn Tanya-annoncen var på, kom der mere end 200 opkald. Dertil kommer en del mails, sms-beskeder og beskeder på telefonsvareren. Mange af beskederne koncentrerede sig om en bestemt ting, nemlig, hvor gammel er Tanya?
Fagbladet 3F har opgjort Ekstra Bladets indtægter på sexannoncerne i bladet til 38 millioner kroner. Dertil kommer indtægter fra flere forskellige købesex hjemmesider.
Omkring halvdelen af sexannoncerne reklamerer for udenlandske prostituerede, der er kommet til landet via kriminelle netværk.
Læs også seks skarpe til chefredaktør Bent Falbert på side 10.
Denne annonce indrykkede Fagbladet 3F's journalister i Ekstra Bladet - flere hundrede henvendte sig, og mange koncentrerede sig om en ting: Hvor gammel er Tanya?
Lagt på: 03. Maj 2006 10:50
Sidst ændret: 03. Maj 2006 10:50