Falske støn sammen med kvindens fingerede orgasmer skal give kunden en tiltrængt illusion om, at samværet ikke kun handler om penge, men derimod om et lige forhold mellem lige parter.
Købesex: Kvindens stønneri er aldrig ægte nydelse
Af Gertrud Højlund og Ulrik Dahlin, gertrud.hoejlund@3f.dk og ulrik.dahlin@3f.dk
"Gensidig tilfredsstillelse", står der i mange af massageannoncerne i Ekstra Bladet. De skal lokke kunder til de tusindvis af udenlandske prostituerede, som sælger deres krop på danske bordeller.
Men ifølge antropolog Marie Bang Nielsen, der er ansat i Rigspolitiet for at styrke indsatsen mod købesexindustriens kriminelle bagmænd, er gensidigheden udelukkende en myte.
- Jeg har aldrig hørt en prostitueret sige, at hun nyder det. For de prostituerede er det et arbejde, som de udfører, når de har samleje med kunder mange gange om dagen, siger hun.
Stønneri skjuler udnyttelse
Hvorfor så de mange lokkende ord om gensidige tilfredsstillelse i annoncerne?
Fordi, forklarer Marie Bang Nielsen, at kvindernes falske stønneri både stiver kundens mandighed af og legaliserer moralsk, at manden betaler for at få sex.
Samtidig giver de falske støn sammen med kvindens fingerede orgasmer kunden en tiltrængt illusion om, at samværet ikke kun handler om penge, men derimod om et lige forhold mellem lige parter.
Marie Bang Nielsen kan også sagtens forestille sig, at stønnene kan sløre kundens bevidsthed om, at kvinden måske er en bundulykkelig, ludfattig kvinde, der udelukkende er kommet til Danmark, fordi hun er kommet i kløerne på lyssky bagmænd, der vil score millioner på hendes krop.
Afrikansk underklasse
Marie Bang Nielsen har i mange år arbejdet blandt udenlandske prostituerede, både her i landet og i Norge. Der er ikke mange i Danmark, der har et så indgående kendskab til forholdene for udenlandske prostituerede som hende.
- Generelt tjener de udenlandske kvinder i prostitution mange flere penge her, end de kan i deres hjemland, siger Marie Bang Nielsen, der opdeler de omkring 3.000 udenlandske prostituerede på danske bordeller i tre hovedgrupper:
Den største gruppe på cirka 1.000 er thailandske kvinder, den næststørste er de baltiske kvinder, mest fra Letland, mens 'underklassen' blandt de udenlandske prostituerede er afrikanske kvinder, som især kommer fra kontinentets største land, Nigeria.
- De vestafrikanske kvinder er afgjort dem, der har det sværest blandt de udenlandske prostituerede. Og det er også den gruppe, der antalsmæssigt er steget kraftigst de senere år, ikke bare i Danmark, men i hele Norden, fortæller Marie Bang Nielsen.
"Hjælp" fra bagmænd
- Hvorfor kommer kvinder fra Vestafrika pludselig for at arbejde på et bordel f.eks. i Slagelse?
- Det er selvfølgelig en ide, der plantes hos de afrikanske kvinder af nogle bagmænd. Men der er sjældent tale om en direkte vej fra Nigeria til Slagelse. Oftest går vejen via Italien eller Spanien, hvorefter de afrikanske kvinder handles videre, indtil de til sidst havner i Norden, forklarer Marie Bang Nielsen.
- En bordelannonce i Ekstra Bladet, der lokker med "nye chokobabes" vil altså ofte dække over fattige, afrikanske kvinder, der har været i kontakt med kvindehandel og lyssky bagmænd?
- Ja. Afrikanske kvinder kommer i øvrigt ikke uden videre ind i EU. Der er nogen, der 'hjælper' dem på forskellige måde. Og som ofte tager sig rigtig godt betalt for det.
Ofre, men ikke ynkelige
- Skal vi som danskere have ondt af de udenlandske prostituerede?
- Selvfølgelig skal vi have ondt af personer, der er i en desperat situation og som kun har udsigt til en svær fremtid. Prostitution er altså ikke det bedste eller nemmeste arbejde, man kan have, fastslår Marie Bang Nielsen. Og så tilføjer hun:
- Men jeg vil også godt understrege, at personligt har jeg stor respekt for de udenlandske kvinder. Der er meget ofte tale om kvinder, der gør noget meget dramatisk med deres tilværelse for at komme ud af desperat fattigdom, så deres børn kan deltage i det moderne liv.
- Så ondt af dem? Ja, men som enkeltpersoner fremstår mange af dem ikke som passive ofre. I et globalt perspektiv er de selvfølgelig ofre, men som enkelte personer er de ikke ynkelige, slutter Marie Bang Nielsen, der som en del af sin jobbeskrivelse også skal virke som en katalysator for samarbejdet mellem politiet og de private hjælpeorganisationer til gavn for de udenlandske kvinder.
Lagt på: 18. April 2006 10:59
Sidst ændret: 18. April 2006 15:23
