Politiet: Sexofre vil gerne afsløre bagmænd

Kvindehandel: Kriminalinspektør Kim Kliver fra Rigspolitiet kan ikke genkende mediernes billede af en nedprioriteret eller håbløs politi-indsats mod kvindehandel.

Af Gertrud Højlund og Ulrik Dahlin, gertrud.hoejlund@3f.dk og ulrik.dahlin@3f.dk

Det er en myte, at udenlandske prostituerede bliver tavse som østers, når de kommer i berøring med danske betjente. Tværtimod er der gode erfaringer med at få udenlandske kvinder til at fortælle om - og også vidne mod - sexindustriens kriminelle bagmænd, når kvinderne er kommet i kontakt med det danske politi.

Det siger kriminalinspektør Kim Kliver fra Rigspolitiets særlige afdeling, NEC, som står for Nationalt Efterforskningsstøttecenter.

- Og vi får ærlige udmeldinger fra kvinderne, det er da mit bestemte indtryk, siger Kim Kliver, der på det kraftigste afviser, at indsatsen mod organiseret kvindehandel skulle være forsømt eller nedprioriteret.

Bagmænd i krydspres

- Hver eneste af landets 54 politikredse har fået udpeget en særlig kontaktperson, der er undervist i at holde øje med den lokale udvikling i købesex-branchen. Vi har konstant ét ud af seks hold under Rejseholdet beskæftiget med den her slags sager, og vi er ved at få gang i et godt internationalt samarbejde, så bagmændene hurtigst muligt kommer i en slags krydspres, argumenterer Kim Kliver.

Selv om sagerne ofte er ressourcekrævende og tager meget lang tid at efterforske, forstår han alligevel ikke, hvorfor medierne så ofte beretter om nedprioritering.

- Når vi går ind i en sag, så bruger vi altså de ressourcer, der skal til for at trænge til bunds. Og når jeg siger, at vi de seneste par år har rejst omkring 150 sigtelser for rufferi, så viser det tal i sig selv, at det er et område, hvor vi kaster en hel del ressourcer ind, fortsætter kriminalinspektøren.

Bundet af lovteksten

Der er særlige juridiske grunde til, at det kan være svært for politiet at gennemføre sager, hvor der løftes bevis for organiseret kvindehandel.

Som den danske lovtekst er formuleret, oplyser Kim Kliver, kræver det nemlig, at de udenlandske kvinder har været udsat for ulovlig tvang eller vold. Og det er ikke tilfældet for mange af de udenlandske kvinder.

- De fleste piger kommer til Danmark vel vidende, at de skal sælge deres krop og lade sig udnytte seksuelt. Og at de skal aflevere en del af den omsætning, de får. Så selv om de er her under kummerlige forhold, så kan vi ikke sigte bagmændene for menneskehandel, fordi politiet selvfølgelig er bundet af lovteksten, forklarer Kim Kliver og tilføjer:

- Derfor rejser vi så mange sager om rufferi, men kun få om decideret kvindehandel.

20.000 aflytninger

I politiets øjne er rufferi imidlertid ikke en mindre "slem" forbrydelse. Således kan politiet både bruge skygninger og aflytninger, hvis der er behov for det. I et enkelt sagskompleks har politiet således gjort brug af mere end 20.000 telefonaflytninger.

Få sager om menneskehandel betyder afgjort heller ikke, at der ikke findes kriminelle bagmænd i købesex-industrien.

- I forhold til politiets indsats kan det organiserede tilsnit jo være lige så strafværdigt og "slemt", selv om vi altså kun må bruge straffelovens særlige paragraf om menneskehandel, hvis der er decideret tvang med i billedet, som Kim Kliver siger.

Han har selvfølgelig noteret sig, at nogle private hjælpeorganisationer ofte henviser til udenlandske prostituerede, der angiveligt holdes ulovligt indespærrede, eller som bliver systematisk udsat for vold.

- Og jeg har ved mange lejligheder sagt: Hvis I eller andre har kendskab til den slags, så fortæl politiet, hvad I ved. Ellers kan vi jo ikke gøre noget ved det, siger Kim Kliver.

Lagt på: 12. April 2006 10:30

Sidst ændret: 12. April 2006 13:13