Eva Kjer Hansens ministerielle kvindekamp den 8. marts bestod af en "sofa-snak om kvinders hverdag, drivkraft og udfordringer" i selskab med kvindelige kendisser. Imens bliver tusindvis af kvinder solgt og udnyttet til sex lige uden for vores egen gadedør.
Af Thomas Sæhl, thomas.saehl@3f.dk
Scene 1: I et baglokale på Vesterbrogade i København er Tatiana ved at gøre sig klar til dagens femte tvangs-samleje. Hun skal tjene penge til sin ejer, og sådan har hendes dagligdag været, lige siden hun som 15-årig blev bortført på gaden i Polen, smuglet ud af landet og solgt til en alfons i Italien.
Siden dengang har hun "skiftet ejer" syv gange, og hver gang er hun blevet "prøvekneppet" af flere mænd, der testede både endetarm, skede og mund. I dag holdes hun som slave i Danmark og bliver hver eneste dag lejet ud til danske mænd - mange gange om dagen!
Scene 2: Det er den 8. marts. Kvindernes internationale kampdag. Den har været fejret verden over siden den socialistiske kvindekongres i København i 1910, så det er ikke tilfældigt, at ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) har valgt netop denne dag til at slå et slag for kvindekampen.
Den ministerielle kvindekamp foregår i en pyntet sal i Nationalmuseet, hvor der ifølge indbydelsen vil være rødvin, kildevand og en let snack til de fremmødte. Sammen med Line Baun Danielsen, filminstruktøren Lotte Svendsen og livstilsredaktøren Anette Kokholm vil kvindernes minister deltage i en "sofa-snak om kvinders hverdag, drivkraft og udfordringer".
De to scener illustrerer, at kvindehandelens omfang og katastrofale konsekvenser for tusindvis af kvinder ikke helt er gået op for Eva Kjer Hansen.
Udsigten til, at VM i fodbold til sommer i Berlin vil betyde, at der vil blive handlet 40.000 - 100.000 kvinder til Tyskland har derimod fået Socialdemokraterne i Europaparlamentet på banen med en omfattende kampagne mod kvindehandel.
Og på Christiansborg fremlægger partiet nu et forslag om, at de kvinder, der har held til at rive sig ud af bagmændenes klør, får lov at blive i Danmark i en længere periode. I dag smider vi dem ud af landet, inden der er gået 15 dage. Det er alt for kort tid til, at kvinderne kan få hjælp, og det er alt for kort tid til, at politiet kan vinde de nedbrudte kvinders tillid og få den nødvendige hjælp til at - undskyld udtrykket - knalde bagmændene. Regeringen og Dansk Folkeparti har hidtil afvist forslag, der går i den retning.
Tænk, hvis vi havde en ligestillingsminister, der stillede rødvinsglasset og saltstængerne til side og brugte 8. marts til - med pressen i hælene - at opsøge nogle af de bordeller, hvor de udenlandske kvinder udnyttes. Og dermed vise, at det danske samfund ikke vil acceptere den menneskeforagt, som kvindehandlens bagmænd udviser. Adresserne kan findes i det seneste nummer af Fagbladet 3F!
Justitsministeren har haft held med en hård kurs mod hashklubberne med polititilhold og massiv overvågning. Tænk, hvis man satte lige så hårdt ind mod menneskehandlerne?
Lagt på: 10. Marts 2006 10:21
Sidst ændret: 10. Marts 2006 14:56
Fakta |
|
Fakta om menneskehandel |