- Vi sender ikke et signal til verden om, at Danmark finder kvindehandel uacceptabelt i modsætning til Sverige, der har forbudt prostitution ved lov, siger Dorit Otzen, forstander for Reden Foto: Joachim Rode

Kvinder sælges som var de kvæg

Hundredetusinde kvinder sælges hvert år til prostitution. Fagbevægelsen sætter fokus på menneskehandel på kvindernes internationale kampdag den 8. marts.

15-årige Tatiana vender hovedet op imod forårets første spæde solstråler og smiler. Hun er på vej hjem fra skole og aner intet om, at hun om få minutter bliver kidnappet til et liv i prostitution. Hun bliver grebet på gaden i Lublin, Polen i 1996 og sælges til en alfons i Italien, hvor hun er i tre år.

Siden er hun blevet videresolgt syv gange, og nu er hun i Danmark. Alle de netværk hun er blevet solgt til, har mærket hende ved, at grupper af mænd har penetreret hendes endetarm, vagina og mund - prøvekneppet hende, kan man også kalde det for.

Nu er hun i et baglokale på Vesterbrogade, hvor hun hver dag bliver købt af forskellige danske mænd.

Menneskehandel, og i særdeleshed kvindehandel, også kaldet trafficking er hverdag for hundredetusinder af kvinder verden over.

500.000 sælges hvert år til EU

FN anslår, at cirka 500.000 kvinder og børn hvert år importeres til den europæiske prostitutionsbranche. Og kvindehandel er i høj grad også en realitet i Danmark, fortæller Dorit Otzen, forstander for Reden, et københavnsk fristed for prostituerede.

Ifølge tal fra Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC) er der cirka 4.000 prostituerede i Danmark, og det er uden at tælle escortområdet med. Heraf vurderes det, at cirka halvdelen af kvinderne er udenlandske. Grunden til de mange udenlandske prostituerede skal blandt andet findes i lovgivningen.

- Vi sender ikke et signal til verden om, at Danmark finder kvindehandel uacceptabelt i modsætning til Sverige, der har forbudt prostitution ved lov, siger Dorit Otzen.

En chance for mad hver dag

Mange af pigerne ender som prostituerede langt fra hjemlandet, fordi de bliver forblændet af muligheden for at kunne tjene penge nok til et liv med mad hver dag og en chance for at forsørge familien. Andre bliver, som 15-årige Tatiana, kidnappet.

- Fælles for dem er, at de har et liv i utrolig isolation og ensomhed. Mange af dem har alfonser, som følger dem 24 timer i døgnet, så de ikke kan søge hjælp, siger Dorit Otzen.

- Jeg kender til en pige, som ikke måtte spise eller hvile sig, før hun havde tjent 2500 kroner til sin alfons. En ydelse koster 300 kroner, og man kan få suttet den af for 100 kroner, så kan man selv lægge regnestykket sammen, fortæller Dorit Otzen.

Fokus på menneskehandel

Den internationale fagbevægelse har i flere år forholdt sig til menneskehandel, og nu sætter den danske fagbevægelse - deriblandt 3F - også fokus på problemet.

- Det er vigtigt for fagbevægelsen at sige stop for menneskehandel, fordi vi går ind for, at menneskerettighederne skal overholdes, og vi kan ikke bare se på, at nogle får krænket deres rettigheder. Det er en ny form for slaveri, som på en måde er meget værre end den gamle, siger Annelise Rasmussen, konsulent i 3F's ligestillingssekretariat.

LO-fagbevægelsen og FIU-ligestilling holder derfor på kvindernes kampdag 8. marts et arrangement i Silkeborg, hvor omdrejningspunktet er menneskehandel. Her deltager blandt andre EU-parlamentariker Britta Thomsen (S), en repræsentant fra Reden, og næstformand i 3F Jane Korczak samler op og fortæller om, hvad fagbevægelsen kan gøre i sagen. Desuden deltager den lettiske organisation 'Marta' med personlige historier om kvindehandel. Derudover kan man slappe af til tonerne fra Marie Franks stemme.


Lagt på: 28. Februar 2006 09:50

Sidst ændret: 28. Februar 2006 13:51

Fakta

Kvindernes internationale kampdag Tankerne om en egentlig kampdag for kvinder opstod i New York i 1909, hvor der 8. marts var en stor aktion omkring en kvindestrejke. Herhjemme blev dagen vedtaget på den 2. socialistiske kvindekongres i København i 1910. Nina Bang - senere verdens første kvindelige minister - var blandt arrangørerne af konferencen.
Det var dog kvinderetsforkæmperen Clara Zetkin, der foreslog en årlig kampdag, hvor socialistiske kvinder i alle lande skulle kæmpe for lige valgret, hvilket herhjemme først skete i 1915.

I 1911 blev kvindernes kampdag første gang markeret internationalt med deltagelse fra Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz og USA. I de følgende år blev kampdagen et fast fænomen med tilslutning fra stadig flere lande. Den blev dog holdt på forskellige datoer for at ramme søndage, så flest muligt kunne deltage. Først i 1914, da 8. marts rent faktisk faldt på en søndag, slog datoen sig for alvor fast, og efterfølgende blev kampdagen hvert år markeret 8. marts.

Først i FN's kvindeår i 1975 blev den 8. marts officielt udnævnt til at være kvindernes internationale kampdag.