Murer

En murer bygger og reparerer alle former for murværk, der bygges op med mørtel imellem - fx mursten, gasbeton, Leca-blokke og fundamentsblokke. Det er også mureren, der sætter fliser op i badeværelset og lægger tegl på taget.

 

VarighedGrundforløbSkole/praktik
3 år og 8 månederBygge og anlæg55 uger/135 uger

Hvad laver en murer?

En murer kan bygge nye bygninger. Men de fleste murere arbejder mere med at reparere eller forny ældre huse. En murer skal for eksempel kunne:

  • bygge vægge, mure og hele huse
  • pudse facader
  • lægge tagsten
  • sætte fliser på vægge
  • lægge fliser eller klinker på gulve

Læs mere om jobbet som murer

Kan jeg blive murer?

For at blive optaget på skolen skal du have mindst 9 års skolegang.

Arbejdet som murer kræver god fysik og et robust helbred.

Hvordan bliver jeg uddannet som murer?

Uddannelsen starter med en fælles grunduddannelse. Den varer normalt 20 uger og foregår på en teknisk skole. Her er du sammen med elever fra andre faggrupper.

Efter grunduddannelsen er der skoleperioder på i alt 35 uger - fordelt på flere korte perioder. Resten af tiden er du i praktik.

Flisemontør: Efter cirka 2 år og 8 måneder (trin 1) er du uddannet flisemontør.

Murer: Efter cirka 3 år og 8 måneder (trin 2) er du uddannet murer.

Læs mere om uddannelsen:
Uddannelsesguiden
Bliv murer

Hvor bliver jeg murer?

Hele uddannelsen som murer kan tages på de fleste tekniske skoler. Du finder en komplet liste over skolerne på Uddannelsesguiden

I praktik som murer?

Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt prøver at få en praktikplads. Du kan se, hvor mange murerelever der p.t. står uden praktikplads på www.praktikpladsen.dk

Er der job til en murer?

Der vil altid være brug for murere. Men de fleste murere oplever at have perioder, hvor der ikke er noget arbejde.

Om vinteren er arbejdsløsheden som regel lidt større end i resten af året.

Her kan du få mere at vide

Du kan læse mere om at være i lære som murer i denne pjece fra 3F.

Beslægtede uddannelser

Alutømrer
Brolægger
Byggemontagetekniker

Glarmester
Gulvlægger
Murer
Overfladebehandler
Stenhugger
 
Stukkatør
Tagdækker
Teknisk isolatør
Tækkemand
Tømrer


Sidst ændret: 07. December 2012 12:54