Seniorpolitikken har trange kår på virksomhederne. Kun 25 procent af 3F'ernes arbejdspladser har en officiel seniorpolitik, viser en ny undersøgelse blandt 887 3F'ere i Fagbladets webpanel.

Seniorpolitik er en by i Rusland

Kun hver fjerde virksomhed har en seniorpolitik, viser undersøgelse blandt Fagbladets webpanel. Det er rystende få, mener 3F.

Fagbladets webpanel

Medlemmernes meninger gør en forskel, og det kommer direkte til udtryk i de artikler, hvor Fagbladets Webpanel bliver spurgt.

Fagbladets Webpanel er oprettet i samarbejde med Analyse Danmark, der har specialiseret sig i hurtige rundspørger via internettet. Over 3.000 er med i panelet.

Seniorpolitikken har trange kår på virksomhederne. Kun 25 procent af 3F'ernes arbejdspladser har en officiel seniorpolitik, viser en ny undersøgelse blandt 887 3F'ere i Fagbladets webpanel.

- Det er rystende og alt for få, når man tænker på hvor mange år, der har været fokus på det, siger miljøkonsulent i 3F Palle Larsen, der efterlyser fleksible, aftalebaserede senioraftaler, der passer til den enkeltes ønsker.

Han pointerer, at det er de store virksomheder, der har mest fokus på seniorerne i deres personalepolitik og i mindre grad de små og mellemstore.

- Men det er endnu mere kritisk for de mindre virksomheder, hvis betroede medarbejdere bliver nødt til at forlade virksomheden, fordi de ikke har en fastholdelsespolitik. De smider en masse viden ud, og det undrer mig, at virksomhederne har råd til det, siger han.

Smutter før de 60 år

Ældre diskrimineres

17 procent af deltagerne i webpanelet har oplevet, at kolleger over 50 år er blevet diskrimineret, mens knap 14 procent selv har prøvet at blive diskrimineret på grund af alderen. Et stort flertal på 66 procent mener, at arbejdspladsen hverken behandler ældre medarbejdere bedre eller dårligere end de yngre.

Web-undersøgelsen viser også, at knap 52 procent regner med at forlade arbejdsmarkedet, når de er mellem 60 og 63 år, mens knap 18 procent har planer om at blive til de er mellem 64 og 65 år. Af de adspurgte, der allerede har forladt arbejdsmarkedet, forlod over halvdelen deres job, før de fyldte 60 år.

- Det handler i bund og grund om, at vi skal have et arbejdsmarked med et reelt valg. Ikke kun for akademikere, men også for 3F'ere der har haft hårdt fysisk arbejde, hvor seniorpolitik burde være langt mere udbredt, siger Palle Larsen.


Lagt på: 16. Juli 2007 09:50

Sidst ændret: 16. Juli 2007 12:55

Fakta

Skrønen om det grå guld Danskerne kan - muligvis - se frem til et længere liv på arbejdsmarkedet. Alle danskere får fra nytår en lovsikret ret til at fortsætte på arbejdsmarkedet til de fylder 70 år, og fremtidens mangel på arbejdskraft betyder, at der er brug for de ældre medarbejdere.

Men trods det grå gulds store potentiale, ser arbejdsgiverne alligevel bort fra dem, viser nye tal Danmarks Statistik:

Mere end fire ud af ti arbejdsløse over 50 år har søgt arbejde i mere end et år. En fjerdedel af dem har søgt forgæves i mere end to år.

Set over fem år er de ældres andel af dem, der har søgt arbejde i over et år, også vokset. I 2002 havde 34 procent af de ledige søgt arbejde i over et år over 50 år. I dag er tallet oppe på 44 procent af de ledige.