- Kvinderne kommer typisk fra arbejdsløshed eller lavtlønnede job. Mange er mellem 18 og 25 år, men der er også en del, som er yngre eller ældre. De lokkes af annoncer om job som au pair eller hotelstuepiger eller af ægteskabstilbud, og de opsøges af bagmænd på barer, hvor de lokkes med penge og arbejde. Men når de kommer af sted, er virkeligheden en helt anden, fortæller Eva Beinarbovica og Inese Vigante fra den lettiske organisation, Marta, der bl.a. drives for EU-midler.
Kvinderne eksporteres til prostitution i Danmark og andre lande, hvor helt almindelige mænd gerne betaler for seksuelle ydelser. Kvinderne har meget få muligheder for at undslippe, når de først er sendt ud af landet, for de skylder ofte bagmændene penge, som de har lånt til rejsen.
- Nogle af kvinderne får mulighed for at rejse hjem mod, at de finder nye kvinder til eksport, og således fastholdes de i den handel, der skaffer bagmændene store penge, siger Eva og Inese.
Marta hjælper kvinderne med deres akutte problemer, så de kan komme ud af bagmændenes kløer. Men de arbejder også mere langsigtet.
- Disse kvinder skal have et alternativ til prostitution og kvindehandel. Derfor tilbyder vi kurser og hjælp til at øge deres muligheder for at tage en uddannelse og få et job, så de kan klare tilværelsen uden at skulle sælge deres krop. Det er meget vigtigt, at de får mulighed for at få et selvstændigt liv uden prostitution, og her er fodfæste på arbejdsmarkedet meget centralt.
Da kvinderne handles til sexkøbere i andre lande, kan man ikke se isoleret på problemet. Derfor er det nødvendigt, at organisationer som Marta får støtte og opbakning fra bl.a. Danmark, og at man i Danmark gør en aktiv indsats for at stoppe handlen med kvinder.
Det er årsagen til, at LO-fagbevægelsen har taget emnet op på ”Kvindernes Internationale Kampdag” med et 8. marts arrangement i Silkeborg. (Program vedlagt)
Vedlagt er også et foto, som frit kan anvendes med angivelse af, at det er udlånt af Reden - Stop Kvindehandel.
Venlig hilsen
Karin Skolnik
journalist
Presse og Informationsafdelingen
direkte telefon: 88 92 05 13
mobil: 29 44 34 66
e-mail: karin.skolnik@3f.dk
Kampmanngade 4
1790 København V
Kontaktinformation:
Yderligere oplysninger: Næstformand i 3F, Jane Korczak, mobil 21 41 94 37 eller konsulent i 3F, Annelise Rasmussen, mobil 21 69 19 60.
Annelise kan skaffe kontakt til Eva og Inese, som er i Danmark til og med 9. marts.
Lagt på: 08. Marts 2006 07:57
Sidst ændret: 08. Marts 2006 08:03