Trafficking

Trafficking er det engelske ord for menneskehandel. Begrebet dækker over aktiviteter så som at rekruttere, transportere, give husly eller modtage et menneske under anvendelse af tvang, bortførelse, svig eller bedrag med udnyttelse af dette menneske til et formål. Trafficking eller menneskehandel er altså et andet ord for moderne slaveri.

Det anslås, at mellem 700.000 og 4 millioner børn og kvinder er ofre for menneskehandel om året. Disse mennesker handles oftest med seksuelt formål for øje, og handlen med kvinder og børn til seksuelle formål er verdens tredjestørste og hurtigst voksende kriminalitetsindustri. Man regner med, at omsætningen inden for den illegale sexindustri er større end det samlede militærbudget på verdensplan (5-7. mia.USD).

Omkring halvdelen af de prostituerede kvinder i Danmark er af udenlandsk oprindelse. Af disse udenlandske kvinder regner man med, at størstedelen er ofre for kvindehandel. Skal vi have bugt med denne form for slaveri - og det skal vi - må vi sætte fokus på problemet.

Ovenfor kan du downloade mere information om handel med kvinder. Læs tre kvinders personlige historie eller læs de erfaringer om trafficking, som fagbevægelsens egne medlemmer har gjort sig på en studietur i Letland. I linkene til højre kan du få mere information om trafficking, og du kan klikke dig videre til andre organisationer, der bekæmper trafficking.


Lagt på: 08. Marts 2006 09:54

Sidst ændret: 05. Februar 2008 09:35

Dokumenter

  • Hvordan er ofrenes dagligdag
  • Hvem er bagmændene
  • Marshas historie
  • Marias historie
  • Sallys historie
  • Hvem er ofrene

Fakta

Ifølge loven skal de handlede kvinder hjemsendes efter 15 dage. Siden 2003 har organisationen Reden haft et beskyttelsestilbud til kvinder, der har været ofre for menneskehandel. Beskyttelsestilbudet tilbyder sundhedsmæssig, social og juridisk rådgivning til kvinderne..

Reden fortæller, at de 15 dage slet ikke giver tid nok til at behandle ofrene for kvindehandel. Skal ofrene behandles og have redskaber, så de kan møde verdenen på ny, bliver man nødt til at kunne hjælpe dem i en længere periode end 15 dage. Redens personale er ikke i tvivl om, at man ville se flere kvinder, der vidner mod bagmændene i eventuelle retssager og flere lykkelige hjemsendelser, hvis man havde mulighed for at behandle kvinderne i mere end 15 dage.